Randers får en særlig rolle, når Danmarks længste å også bliver en sammenhængende vandrerute

Nogle følger sport, nogle ender foran en serie, og nogle bruger også digitale sider som QuickCasino Danmark som underholdning. Men i Randers er der også en mere jordnær historie i gang lige nu, og den handler om fødder, stier og landskab. Med åbningen af Gudenåstien er Randers nemlig ikke bare endnu en by på kortet, men slutpunktet for en 175 kilometer lang vandrerute, der følger Gudenåen hele vejen fra Tinnet Krat til Randers Fjord. Det gør faktisk byen til noget særligt i dansk friluftsliv.

Men det er ikke kun længden, der gør ruten interessant. Det er også den måde, den binder forskellige egne sammen på. Undervejs går stien gennem skov, sølandskaber, ådale og små bysamfund, før den ender ved fjorden i Randers. Naturstyrelsen oplyser, at ruten er opdelt i 18 etaper på cirka 7 til 14 kilometer, og at der samtidig er lavet alternative ruter og QR-koder, så vandrere kan tjekke forholdene, hvis høj vandstand påvirker fremkommeligheden.

Randers er ikke bare med, men endestation

Det giver en anden tyngde at være stedet, hvor en lang rute ender, frem for bare at være et punkt undervejs. Når man står med den slags projekt, følger der automatisk noget symbolik med. Randers bliver stedet, hvor landskabet åbner sig mod fjorden, og hvor den lange bevægelse langs åen samler sig. Det er nok også derfor, at åbningen lokalt blev markeret så tydeligt. 

Det er egentlig meget sigende. For den slags projekter handler jo ikke kun om dem, der vil gå alle 175 kilometer. De handler også om lokale borgere, der måske bare vil bruge en enkelt etape, et stykke natur eller en ny anledning til at komme ned til åen. En lang vandrerute kan trods alt godt være national i sin idé og lokal i sin brug på samme tid.

Gudenåen har altid trukket folk, men nu er adgangen blevet tydeligere

Gudenåen er naturligvis ikke ny for Randers. Det er forbindelsen mellem byen, åen og fjorden heller ikke. Men det nye her er, at ruten er blevet samlet og tydeliggjort i en form, som flere faktisk kan bruge. Naturstyrelsen beskriver projektet som et samarbejde mellem otte kommuner og Naturstyrelsen selv, støttet af A.P. Møller Fonden og Nordea-fonden. Det siger noget om skalaen. Det her er ikke bare et lokalt stykke trampesti, men et gennemført friluftsprojekt med national vægt.

Samtidig passer det godt til den rolle, naturen omkring Randers allerede spiller. Randers Kommune fremhæver selv både Gudenåen, Vorup Enge, Gudenåparken og Naturpark Randers Fjord som centrale naturområder i kommunen. Det betyder, at Gudenåstien ikke lander i et tomrum. Nej, den lander i et område, hvor naturen allerede fylder meget i den lokale identitet og i de oplevelser, byen gerne vil forbindes med.

En sti behøver ikke kun at være for vandrere

Det smarte ved sådan en rute er også, at den ikke kun tilhører dem, der identificerer sig som friluftsmennesker. Mange kommer aldrig til at tage hele strækningen. Men det behøver de heller ikke. For en sammenhængende rute gør også noget for dem, der bare vil bruge en eftermiddag på en enkelt del, få øje på et nyt område eller se byen fra en anden kant. Når en sti får en tydelig begyndelse, slutning og struktur, bliver den nemlig mere overskuelig. Det gør det i al sin enkelhed lettere at bruge den, også for folk, der normalt ikke planlægger ture i flere etaper.

Naturstyrelsen fremhæver netop, at ruten går gennem meget forskellige landskaber, og det er nok en del af rutenes styrke. Randers får ikke bare enden af et langt forløb. Byen får også adgang til en fortælling, der begynder langt væk og munder ud her.

Randers står stærkt, når naturen får en tydelig form

Det interessante ved Gudenåstien er derfor ikke kun, at den er lang. Det interessante er, at den giver Randers en helt konkret placering i noget større. Ikke bare som en tilfældig kommune blandt mange, men som selve stedet, hvor Danmarks længste å ender sin vej mod fjorden, og hvor en samlet vandrerute nu gør det samme.

Det er måske netop derfor, at projektet rammer så godt lokalt. Det forbinder noget, Randers allerede har med noget nyt, der faktisk er let at forstå. En sti. En retning. Og et slutpunkt. Det er enkelt, men det virker. Og det giver byen en rolle, der er nem at se værdien i. Både for dem, der bor her, og for dem, der kommer udefra.