Næsten hver tredje elev i Randers Kommune undervises uden for den almene folkeskole

Næsten hver tredje grundskoleelev med bopæl i Randers Kommune bliver undervist uden for den almene folkeskole.

I skoleåret 2025/2026 gjaldt det 31,5 procent af eleverne. Det er en stigning på 9,5 procentpoint sammenlignet med skoleåret 2011/2012.

Tallene fremgår af en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der bygger på registerdata fra Danmarks Statistik.

Randers ligger over landsgennemsnittet

På landsplan bliver 26 procent af eleverne undervist uden for den almene folkeskole. Med en andel på 31,5 procent ligger Randers Kommune dermed 5,5 procentpoint over landsgennemsnittet.

Analysen omfatter blandt andet elever på private skoler samt elever, der modtager undervisning i specialklasser og specialskoler.

Udviklingen i Randers følger en tendens, der ses i langt størstedelen af landet. Fra 2011 til 2025 steg andelen af elever uden for folkeskolens almenklasser i næsten alle kommuner.

Markant forskel til nabokommunerne

Randers skiller sig ud sammenlignet med flere kommuner i området.

I Favrskov Kommune bliver 17,2 procent af eleverne undervist uden for den almene folkeskole, mens andelen er 25,9 procent i Syddjurs Kommune og 26,9 procent i Norddjurs Kommune.

Randers ligger således væsentligt højere med sine 31,5 procent.

Udviklingen har også været kraftigere i Randers. Siden 2011 er andelen steget med 9,5 procentpoint. Til sammenligning er stigningen på 5,8 procentpoint i Favrskov, 2,9 procentpoint i Syddjurs og 7,8 procentpoint i Norddjurs.

Flere vælger andre skoletilbud

På landsplan skyldes udviklingen både, at flere elever går i private grundskoler, og at flere modtager undervisning i specialklasser og specialskoler.

En del af væksten i private skoler hænger sammen med skolenedlæggelser. Siden kommunalreformen i 2007 er mere end 300 folkeskoler blevet nedlagt på landsplan, og i forbindelse med hver femte skolenedlæggelse er der åbnet en friskole.

Det er dog kun en del af forklaringen. Analysen viser også en tydelig vækst blandt private skoler, der ligger i områder, hvor der fortsat findes en folkeskole i nærheden.

AE: Folkeskolen risikerer at miste sin rolle

AE peger på, at udviklingen kan udfordre folkeskolens rolle som det naturlige skolevalg og som lokalt samlingspunkt.

”Det er slående, hvor store forskelle der er rundt om i kommunerne. Folkeskolen som lokalt samlingspunkt udfordres, hvis ikke forældre ser det som et attraktivt tilbud for deres børn. Der er derfor behov for at investere i den almene folkeskole i hele landet,” siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Nye investeringer på vej

Regeringsgrundlaget indeholder planer om at styrke de fagligt mest udfordrede folkeskoler fra skoleåret 2027/2028.

Der er samtidig lagt op til større økonomiske tilskud til små folkeskoler, som er i risiko for at blive nedlagt.

AE vurderer, at investeringer i folkeskolens almenområde kan være med til at styrke både undervisningen og folkeskolens position som det lokale skolevalg