Nye tal afslører store forskelle: Lærere registrerer elevers fravær vidt forskelligt

Hvor mange danske skoleelever har egentlig problemer med at komme i skole? Det spørgsmål er langt sværere at besvare, end man skulle tro.

En ny undersøgelse fra ROCKWOOL Fonden viser nemlig, at der er store forskelle på, hvordan lærere registrerer elevernes fravær. Forskellene findes ikke kun mellem kommuner og skoler, men også mellem lærere på den samme skole.

Det betyder, at de officielle fraværstal kan give et misvisende billede af, hvor mange børn der har længerevarende skolefravær.

I skoleåret 2024/2025 havde 19 procent af de danske folkeskoleelever længerevarende fravær. Det svarer til næsten hver femte elev.

Store forskelle mellem skolerne

Ifølge undersøgelsen varierer andelen af elever med længerevarende fravær betydeligt.

På nogle skoler drejer det sig om blot 5 procent af eleverne, mens andelen på andre skoler når helt op på 30 procent.

Længerevarende fravær er i undersøgelsen defineret som mindst 10 procent samlet fravær i hver af tre sammenhængende måneder i et skoleår. Det omfatter både sygdom, lovligt fravær og ulovligt fravær.

Men forskerne advarer om, at tallene ikke nødvendigvis kan sammenlignes.

»Elevers længerevarende fravær registreres meget forskelligt fra skole til skole og endda også fra lærer til lærer. På samme skole kan lærerne have forskellige forståelser af, hvornår og hvordan fravær skal registreres. Det betyder, at fraværsdata reelt ikke kan sammenlignes fra skole til skole og ikke kan bruges til at skabe et nationalt overblik over, hvor mange børn der har længerevarende skolefravær,« siger Peter Rohde Skov, forsker i ROCKWOOL Fonden.

Samme elev – fem forskellige vurderinger

Som en del af undersøgelsen blev undervisere præsenteret for forskellige tænkte situationer, hvor de skulle vurdere, hvordan en elevs fravær skulle registreres.

Et eksempel handlede om en elev, der havde været væk fra skolen i et halvt år og ventede på en psykologisk udredning.

Svarene viste markante forskelle:

• 14 procent ville registrere fraværet som lovligt.
• 13 procent ville registrere det som ulovligt.
• 27 procent ville registrere det som sygdom.
• 9 procent ville slet ikke registrere fraværet.
• 38 procent ville angive en anden forklaring, eksempelvis en særlig fraværskategori.

Dermed kan den samme elev ende med vidt forskellige registreringer afhængigt af, hvilken lærer der foretager vurderingen.

Kun halvdelen kender til fælles definition

Undersøgelsen bygger blandt andet på 120 besvarelser fra undervisere fordelt på 53 folkeskoler.

Kun halvdelen af de adspurgte svarede, at deres skole havde en fælles definition af længerevarende skolefravær.

Resten oplyste enten, at skolen ikke havde en fælles definition, eller at de ikke kendte til en sådan.

Forskerne peger samtidig på, at nogle af de mest sårbare elever risikerer at forsvinde fra statistikkerne.

Hele 36 procent af de adspurgte ville eksempelvis slet ikke registrere fravær for en elev med nedsat skoleskema.

Det kan betyde, at fraværet blandt elever med særlige udfordringer bliver undervurderet.

Fraværet steg efter coronapandemien

Undersøgelsen viser også, at længerevarende skolefravær steg markant efter nedlukningerne under coronapandemien.

Fraværet er siden ikke vendt tilbage til niveauet fra før pandemien.

En del af udviklingen kan hænge sammen med ændrede registreringsregler fra 2020, hvor elever i 7.-10. klasse skulle registreres både ved skoledagens begyndelse og afslutning.

Men ifølge forskerne kan ændringer i skolernes praksis også påvirke tallene.

Eksempelvis kan en ny skoleleder eller udskiftninger blandt lærerne føre til, at fraværet registreres anderledes end tidligere.

Forskere efterlyser fælles regler

Forskerne har desuden gennemgået fraværsdata fra 636 folkeskoler over 13 skoleår.

Her fandt de større forskelle i længerevarende fravær mellem skoler inden for samme kommune end mellem kommunerne.

Det peger på, at forhold på den enkelte skole kan have stor betydning for forskellene.

ROCKWOOL Fonden vurderer derfor, at der er behov for mere ensartede definitioner og registreringsmetoder.

Målet er at skabe et mere pålideligt billede af skolefraværet, så det bliver lettere at opdage problemerne og sætte ind, før fraværet udvikler sig.

»Hvis vi skal kunne forebygge at fravær udvikler sig til længerevarende skolefravær, så er første skridt, at vi får en fælles definition af længerevarende skolefravær og en fælles praksis for, hvordan fravær registreres, så vi kan få mere retvisende data«, siger Peter Rohde Skov.

Undersøgelsen understreger dermed, at selv om længerevarende skolefravær ser ud til at være et voksende problem, er der fortsat betydelig usikkerhed om, hvor mange elever der reelt er berørt, og hvor meget problemet har udviklet sig.