Kvalitetskrise i børnehaverne: Kun 9 procent lever op til god standard – nu skal der handles

Kvalitetsundersøgelse afslører store forskelle i børnehaver

En ny national undersøgelse af pædagogisk kvalitet i danske børnehaver afslører alarmerende resultater: Kun 9 procent af de kommunale børnehaver vurderes at have et læringsmiljø af god kvalitet. 63 procent har tilstrækkelig kvalitet, mens hele 28 procent vurderes som utilstrækkelige. Det viser en landsdækkende undersøgelse udført af VIVE og EVA for Børne- og Undervisningsministeriet.

Undersøgelsen bygger på observationer i 100 institutioner fordelt over 56 kommuner, og resultaterne er tydelige: Kvaliteten er svingende – ikke bare fra kommune til kommune, men også fra stue til stue i samme børnehave. Især relationer, leg og aktiviteter halter bagefter, mens de fysiske rammer generelt vurderes bedre.

Manglen på pædagoger og nærvær presser dagtilbuddene

Ifølge både fagforeninger og interesseorganisationer er det ikke overraskende, at kvaliteten halter. Hos FOA kalder næstformand Thomas Enghausen resultaterne “ondt dybt ind i maven”, og understreger, at “der mangler nærvær.” Alt for mange børn får ikke den omsorg og støtte, de har brug for.

Han påpeger, at selvom mange medarbejdere gør deres bedste, er de ofte overbebyrdede og alene med store børnegrupper. Den manglende tid til omsorg og fællesskab er især et problem for børn i udsatte positioner.

Hos BUPL peger formand Elisa Rimpler på, at det faglige niveau er for lavt, og at for få ansatte har en pædagogisk uddannelse. I gennemsnit er der over 22 børn pr. pædagog, og nogle steder helt op til 50. “Det er dybt problematisk,”siger hun og understreger behovet for en national strategi med fokus på rekruttering og faglig opkvalificering.

Politikere lover handling – men er det nok?

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye erkender, at situationen er alvorlig: “Kvaliteten i børnehaverne er ikke god nok.” Tesfaye fortsætter: “Det burde vi have prioriteret for mange år siden.” Han lover, at regeringen vil følge udviklingen tæt og nævner initiativer som lønløft, nye uddannelser og bedre normeringer.

Christina Krzyrosiak Hansen fra KL’s Børne- og Undervisningsudvalg understreger, at der skal sættes ind både lokalt og nationalt. Hun foreslår styrket ledelse, mere faglig sparring og en grundig gennemgang af tilsynet for at sikre, at ingen institutioner overses.

Hos Børns Vilkår advarer direktør Rasmus Kjeldahl mod at vente på politiske reformer: “Omsorg skal være en central pædagogisk faglighed – ikke noget, vi bare krydser fingre for.” Organisationen opfordrer til at handle nu og foreslår mindre dokumentation, mere tid til relationer og øget fokus på ledelsens rolle i hverdagen.

Regeringens plan for bedre dagtilbud

Regeringen har fremlagt en række konkrete initiativer, der skal hæve kvaliteten i daginstitutionerne:

• Opkvalificeringspulje: 210 mio. kr. årligt fra 2026-2030 til efteruddannelse af pædagogisk personale.
• Pulje til sociale normeringer: 375 mio. kr. årligt til flere pædagoger i institutioner med særlige udfordringer.
• Ny pædagoguddannelse: Klar til første optag i 2027.
• Kvalitetsløft af pædagogiske assistentuddannelser og flere lærepladser.
• Lønløft: Historisk aftale skal gøre det mere attraktivt at være pædagog.
• Minimumsnormeringer: Gældende fra januar 2024 i offentlige daginstitutioner, og fra 2025 i private.