Forbruger

Feriebillet i Randers Storcenter – Sjov, gaver og bamsefabrikken venter

Efterårsferien nærmer sig, og Randers Storcenter er klar til at give børnene en sjov og oplevelsesrig ferie med den populære Feriebillet

Dinny Eriksen
Af Dinny Eriksen 8. oktober 2024

Efterårsferien nærmer sig, og Randers Storcenter er klar til at give børnene en sjov og oplevelsesrig ferie med den populære Feriebillet, som kan købes fra lørdag den 12. oktober. Billetten derefter bruges indtil søndag den 20. oktober 2024. Her kan børnene tage på jagt i centrets butikker efter spændende godter og gaver. Denne gang er der en ekstra stor og blød gave i vente – børnene kan nemlig lave deres egen bamse hos Bamsefabrikken på Store Torv.

Hvad koster Feriebilletten?

Feriebilletten kan erhverves for kun 85 kr. i Informationen på Store Torv, og den har en værdi på cirka 400 kr. Sidste gang Feriebilletten blev tilbudt i sommer, var den et kæmpe hit blandt familierne, som fremhævede, hvor god value for money den var. Denne gang er ingen undtagelse, og der er masser af oplevelser og gaver for pengene. Der er dog en ekstra rabat tilgængelig for dem, der bruger Randers Storcenter PLUS+ appen – her kan du få 10 kr. i rabat ved køb af en Feriebillet for 10 point. Det betyder, at du kan få Feriebilletten til kun 75 kr. ved brug af PLUS+ appen.

Husk, at der kun er et begrænset antal Feriebilletter, så det gælder om at slå til, mens lager haves. Sommerferiebilletten var lynhurtig udsolgt, så det kommer nok også til at ske med Efterårsbilletten.

Hvad kan børnene forvente

Børnene skal på opdagelse i flere butikker i Randers Storcenter, herunder Basic & More, Bilka, Bog & Idé, Flying Tiger Copenhagen, Frellsen, Panduro, Søstrene Grene og Informationen. Hvad børnene får i butikkerne, er en hemmelighed, men én ting er sikkert – de vil ikke gå tomhændet hjem.

Feriebilletten inkluderer også en børnebillet til Water & Wellness i Randers og en billet til Kattegatcentret i Grenaa. Billetten til Water & Wellness er en 4-timers billet, der kan bruges i resten af 2024. Billetten til Kattegatcentret gælder for et barn i alderen 3-11 år, når barnet følges med en fuldt betalende voksen.

Efterårsferien i Randers Storcenter bliver med garanti fyldt med sjov, hygge og masser af overraskelser for de mindste. Så tag børnene med og lad Feriebilletten være en del af en uforglemmelig efterårsferie.

LÆS OGSÅ: Randers bliver værtsby for Danmarks største SCI-FI-CON de næste 4 år