Kultur
Randers bliver værtsby for Danmarks største SCI-FI-CON de næste 4 år
SCI-FI-CON og Benny Ray har indgået en aftale med Arena Randers, som sikrer at Randers har værtskabets for Danmarks største sci-fi-messe frem til 2028
Datoerne for de kommende events er allerede på plads: 12.-13. april 2025, 4.-5. april 2026, 10.-11. april 2027 og 8.-9. april 2028.
Den største SCI-FI-CON nogensinde
Når SCI-FI-CON vender tilbage i april 2025, bliver det med flere aktiviteter end tidligere. Efter en succes i 2024, hvor begge etager af Hal 1 blev fyldt, udvider arrangørerne til hele Arena Randers. “I 2025 er der så mange nye tiltag og udvidelser af nuværende tiltag, at jeg med stor
glæde kan annoncere, vi kommer til at fylde hele Arenaen.” fortæller arrangør Benny Ray.
Nyt indhold og store navne
Hal 3 vil i 2025 huse internationale turneringer i spil som Star Wars Legion og Warhammer, mens Hal 4 vil få et stort cosplayområde, sceneshow og muligvis wrestling. Blandt hovednavnene til næste år er Spencer Wilding, kendt som Darth Vader i “Rogue One”, og Bai Ling fra “The Crow” og “Revenge of the Sith”.
LÆS OGSÅ: Danmarks største science fiction-messe bliver endnu større
Aktiviteter for hele familien
SCI-FI-CON byder på masser af merchandise, cosplaykonkurrence og oplevelser for både børn og voksne. Det forventes at blive en kæmpe fest for sci-fi-fans fra hele landet. Billetter kan købes via Ticketmaster, og programmet opdateres løbende på scificon.dk.
SCI-FI-CON bliver en oplevelse for alle, og Randers kan se frem til fire år med store sci-fi-events.
LÆS OGSÅ: Sci-Fi-Con i Randers – en stor succes