Alle kommuner siger ja til Ungeløftet – det her skal pengene gå til

Danmarks unge får samlet løft

For første gang har samtlige kommuner i landet meldt sig ind i en fælles indsats for unge, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Ungeløftet skal give de 43.000 unge, der i dag ikke er i gang med job eller skolegang, en ny chance – og en håndsrækning ind i fællesskabet.

Kommunerne har i første omgang søgt om cirka 520 millioner kroner til konkrete initiativer, som skal hjælpe unge tættere på en hverdag med uddannelse eller arbejde. De nye midler skal blandt andet bruges til at udbrede den allerede succesrige IPS-indsats (Individuelt Planlagt Job med Støtte), hvor kommuner og psykiatrien arbejder tæt sammen for at få unge med psykiske lidelser i job.

Stærke lokale partnerskaber skal løfte indsatsen

Ved at tilslutte sig Ungeløftet forpligter kommunerne sig ikke kun til at iværksætte nye tiltag, men også til at skabe lokale partnerskaber med virksomheder og civilsamfundsaktører. Her skal ildsjæle, unge og professionelle sammen finde løsninger og skabe meningsfulde fællesskaber, som kan trække de unge tættere på en fremtid med muligheder.

Over 130 nationale partnere har allerede tilsluttet sig Ungeløftet – og nu kommer de lokale kræfter med. Det betyder, at unge i hele landet får adgang til samme muligheder og hjælp, uanset hvor de bor.

Milliardindsats frem mod 2035

Ungeløftet blev lanceret med en bred politisk aftale i efteråret 2024, hvor der blev afsat 1,3 milliarder kroner frem mod 2035. Med beskæftigelsesreformen fra april 2025 blev indsatsen gjort permanent, og en yderligere milliard blev tilføjet. Samlet set er der nu afsat 2,3 milliarder kroner til indsatsen frem mod 2035 – og 150 millioner kroner årligt derefter.

Initiativet er et af de største samlende løft for unge uden for fællesskabet i nyere tid – og med alle landets kommuner ombord er målet nu klart: Ingen unge skal stå alene uden muligheder.