Et kvart århundrede blandt bøger og kolleger – Højt værdsat blæksprutte fejrer 25 år på Randers Bibliotek

Hvis du tidligere kom på Vorup Bibliotek, er der stor sandsynlighed for, at det var Dorthe Rasmussen, der hjalp dig. Det samme gælder, hvis du begyndte at benytte Hovedbiblioteket efter lukningen af det lokale bibliotek – eller hvis du hentede dine bøger i bogbussen i begyndelsen af 00’erne.

De seneste seks år har hun også været stemmen i telefonen, når folk har ringet til Randers Bibliotek. Uanset hvordan man er stødt på hende, beskrives mødet med hende som en positiv oplevelse.

“Det er faktisk ikke spor rart at passe telefonen i ferieperioder – folk vil altid meget hellere snakke med Dorthe,” smiler Trine Mains, økonomispecialist og Dorthes nærmeste kollega i administrationen.

Tre hjerter og ni hjerner

Selvom Dorthe Rasmussens titel officielt er sekretær i Administration og It, er det i høj grad betegnelsen blæksprutte, der passer bedst på hendes rolle.

“En ægte blæksprutte har ni hjerner; én i hovedet og én i hver arm – og så har den tre hjerter. Det passer særlig godt på Dorthe, der både er nerven og rygraden på Randers Bibliotek. Hun er stabil, effektiv, hjælpsom, systematisk og ordentlig – altid med en sikker kerne af både rummelighed og omsorg for mennesker omkring hende,” fortæller Marie Garsdal Brøsted, leder for administration og bygninger.

Ordene var blot en brøkdel af de mange roser, hun fik på jubilæumsdagen. Kolleger og gæster skrev deres hilsner på små sedler, som nu ligger samlet i en æske på Dorthes kontor.

“Jeg må indrømme, at jeg var lige ved at få vand i øjnene. Jeg synes bare, jeg sidder her og passer mit arbejde, så det var overvældende at læse de mange pæne ord,” siger hun.

Glæden ved variationen

Tilfredsheden med arbejdet fylder meget for Dorthe Rasmussen. Hun sætter pris på, at dagene aldrig ligner hinanden fuldstændigt.

“Der er ikke to dage, der er ens, det trives jeg rigtig godt med. Arbejdet på Randers Bibliotek har aldrig været kedeligt, og de gradvise forandringer i både stillinger og opgaver er nok også en af de vigtigste årsager, at jeg er blevet så længe og slet ikke kan forstå, hvor de 25 år er blevet af,” fortæller hun.

Det eneste, der kan skabe en smule stress, er, når for mange reserverede krimier dukker op på én gang. Men det løses med et ekstra læsetempo. Normalt læser hun to til tre bøger om ugen – et tempo, der for de fleste ville være en udfordring.

Familie og fremtidsdrømme

Når bøgerne lægges til side, bruges fritiden på familien, der tæller ægtefælle, to børn, svigerbørn og to børnebørn.

Spørgsmålet om fremtiden besvarer hun med et smil:
“Den er jo svær at spå om. Men jeg har helt sikkert planer om at kunne fejre 30-års jubilæum også.”