Nyheder

Yderområder skal sættes i centrum

En særlig pulje på 150 millioner kroner til støtte for kommunernes opgave med nedrivning eller fornyelse og forskønnelse af forfaldne bygninger på landet står i Socialdemokraternes og SF´s forslag til Finanslov-2011. Oveni lægges 25 millioner årligt til kommuner i de såkaldte yder-områder, som ikke har råd til at dække egne udgifter i forbindelse med indsatsen. […]

Yderområder skal sættes i centrum
Af Redaktion 14. september 2010

En særlig pulje på 150 millioner kroner til støtte for kommunernes opgave med nedrivning eller fornyelse og forskønnelse af forfaldne bygninger på landet står i Socialdemokraternes og SF´s forslag til Finanslov-2011.

Oveni lægges 25 millioner årligt til kommuner i de såkaldte yder-områder, som ikke har råd til at dække egne udgifter i forbindelse med indsatsen.

På den måde vil de to partier hjælpe kommunerne med at blive mere attraktive for bosætning, så de også kan tiltrække familier med ekstra ressourcer. I den forbindelse er det vigtigt at få renoveret de bedste og nedrevet de ringeste boliger, som skæmmer mange landsbyer og landdistrikter.

Flere penge til kampen mod forfaldne boliger på landet, som også i årevis har været et yndet objekt for lede spekulanter, er et af mange konkrete forslag i S+SF-udspillet Aktiv hjælp til yder-områderne.

Vækst skal stimuleres
Her peges også på en række andre felter med behov for en særlig indsats:

* Kapital til at stimulere vækst og udvikling i form af lån til især små og mellemstore firmaer i de dele af landet, som er ekstra hårdt ramt af bankers og kreditforeningers tilbageholdenhed.
* Omstillings- og etableringsstøtte til virksomheder og iværksættere f.eks. inden for klima-, energi- og miljøteknologi.
* Sikring af tilbud om uddannelse rimeligt tæt på den lokale befolkning.
* En bedre kollektiv trafik specielt af hensyn til unge under uddannelse og ældre.
* Flere sundhedshuse for at sikre praktiserende læger i yder-områderne.
* Internet med høj hastighed til alle også på landet. Det er en forsættelse af det arbejde, som Region Midtjylland har deltaget aktivt i gennem flere år.
* Reform af den kommunale udlignings-ordning. En uvildig forskningsenhed skal undersøge fordelingen af bloktilskud og udligning, så alle landets kommuner har nogenlunde de samme forudsætninger for at løse de velfærdsopgaver, de skal. På baggrund af undersøgelsen gennemføres en reform af det samlede tilskuds- og udligningssystem.
* Bæredygtigt landbrug skal sikre nye arbejdspladser, blandt andet som leverandør af energi fra biogasanlæg. Statsgaranti ved etablering af biogasanlæg, krav til alle større landbrug om brug af husdyrgødning til biogas. Et særligt tillæg til afregningsprisen, indtil drift af anlæggene er rentabel. 100 mio. kroner sættes af årligt til at sikre en højere afregning.
* Mere økologi i landbruget skal styrke fødevarernes kvalitet. 75 millioner ekstra om året skal sætte mere skub i omlægningen.

Socialdemokraterne og SF har afsat i alt 500 millioner kroner ekstra om året for at fremme en fortsat udvikling af hele Danmark. Regeringens udspil “Danmark i Balance” rummer en pulje på 150 millioner til at sikre mere risiko-villig kapital til den vestlige del af landet plus en udvidelse af eksisterende låneordninger med 100 millioner.

Ikke alene den særlige pulje for sanering eller nedrivning af forfaldne huse, men mange andre af de positive forslag burde S+SF og regeringen kunne blive enige om til gavn for yderområderne. Det vil være positivt for hele landet.

* Du kan kommentere læserbrevet herunder.

* * Læs mange flere læserbreve – KLIK her.

* Tilmeld dig BYEN.nu’s gratis nyhedsbrev.

* Fortæl dine venner og kolleger om BYEN.nu. Og gør opmærksom på vore meget billige annoncemuligheder.

Debatindlæg: Svar til Søren Mikkelsen Formand for Radikale Venstre – Når angreb bliver vigtigere end ansvar

Læs også: Debatindlæg: Svar til Søren Mikkelsen Formand for Radikale Venstre – Når angreb bliver vigtigere end ansvar

Vanvidskørsel med 205 km/t nord for Randers endte med sigtelse og beslaglæggelse af bil

Læs også: Vanvidskørsel med 205 km/t nord for Randers endte med sigtelse og beslaglæggelse af bil

Tilmeld dig vores nyhedsbrev