Nyheder

Yderligere to anholdt i skudsag i Randers

Østjyllands Politi har i samarbejde med Sydøstjyllands Politi anholdt yderligere to mænd i sagen om skyderiet mod Hells Angels klubhus i Randers. Dermed er der nu tre anholdte, som alle er sigtet for besiddelse af skydevåben i det offentlige rum under særligt skærpende omstændigheder og for at forvolde fare for andres liv og førlighed.

Yderligere to anholdt i skudsag i Randers
Foto: Rigspolitiet
24. januar 2025
Af Benedikte Jensen

De tre mænd på hhv. 22, 22 og 26 år, fremstilles alle i grundlovsforhør ved Retten i Randers sent fredag eftermiddag. Tidspunktet meldes ud via X snarest. 

”Vi er fortsat i fuld gang med efterforskningen for at finde frem til, hvad der præcist skete, og hvad baggrunden for skyderiet var. Det tyder på, at det var natten til torsdag eller tidligt torsdag morgen, at der blev skudt mod klubhuset, og vi hører fortsat meget gerne fra vidner, der har set eller hørt noget,” siger vicepolitiinspektør Flemming Nørgaard. 

Østjyllands Politi vil den kommende tid patruljere ekstra synligt i området omkring klubhuset. 

Ved grundlovsforhøret vil anklagemyndigheden anmode om lukkede døre, og Østjyllands Politi vil på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere detaljer om sagen eller de anholdte. 

Brand ved Verdo silo i Randers hurtigt under kontrol

Læs også: Brand ved Verdo silo i Randers hurtigt under kontrol

Tilmeld dig vores nyhedsbrev