Annonce
Del på Facebook   Print siden

X Factor: Finalen vender tilbage til Randers

Randers
Tirsdag 27. februar 2024 kl. 12:00

X Factor: Finalen vender tilbage til Randers
Dommertrioen i 'X Factor' 2024; Oh Land, Simon Kvamm og Thomas Blachman kommer til Randers med det store finaleshow den 5. april. Foto: Nikolaj Thanning/TV 2


Da årets første liveshow i X Factor, sæson 2024, gik på skærmen, blev det glade budskab fredag aften offentliggjort - at finalen bliver sendt live fra Arena Randers fredag 5. april kl. 20. Billetsalget er allerede i gang.

Gentager Simon Kvamm mon succesen fra 2023 ved at vinde over sine to meddommere i 'X Factor'? Går sejren i stedet til en af deltagerne fra Oh Lands ellers Thomas Blachmans hold? Det ved vi først om seks uger, når Randers for andet år i træk er værtsby for det store X Factor-finaleshow.

"Det var en fantastisk aften, da 3500 gæster kunne opleve X Factor-finale i Arena Randers. Det er et show, som samler mange på tværs af alder, og derfor er det dejligt, at vi igen i Randers får mulighed for at opleve det live. Det ser jeg meget frem til," siger Torben Hansen, borgmester i Randers Kommune.

Sidste år blev der rullet hele 6,5 kilometer kabler ud i Arena Randers og hængt 22,5 ton lys og andet materiel op i loftet for at omdanne sportsarenaen til X Factors finalestudie. Alle faciliteterne i arenaen var i brug for at huse alt fra dommere, deltagere, medier, publikum i salen til et stort antal spisende gæster.

"Vi fik os nogle rigtigt gode erfaringer i 2023. Det er netop events i den kaliber som Arena Randers over årene er skabt til at kunne huse. Vi er glade for at være med til at profilere Randers som en stærk kulturby. Og vi ser nu frem til endnu en magisk aften fyldt med fantastisk talent og uforglemmelige øjeblikke ved dette års X Factor-finale," siger Morten Arnesen, Adm. direktør i Arena Randers.

Hvilke tre solister eller grupper der står på scenen til den store finale, må de kommende X Factor-liveshows vise. Traditionen tro vil der også komme gæsteoptrædener af kendte og etablerede musikstjerner. Aftenens imponerende line-up bliver offentliggjort, når vi nærmer os finaleshowet. Og hos TV 2 ser underholdningsredaktør Dorte Borregaard frem til, at finalen vender tilbage til Arena Randers.

"Vi ser frem til igen at flytte X Factor-finalen ud i landet. Sidste år var vi for første år i Arena Randers. I år har vi valgt at gentage succesen og endnu engang drage til Randers for at byde publikum inden for til en stor og festlig finale," siger Dorte Borregaard, underholdningsredaktør på TV 2.

Billetterne til X Factor-finalen 2024 forventes at blive hurtigt udsolgt. Sidste år blev der meldt totalt udsolgt efter kun tre døgn fra at billetsalget åbnede. Så fans opfordres til at sikre deres plads for at deltage i denne unikke musikalske begivenhed. Læs mere om billetsalget og køb din billet på www.arenaranders.dk



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Randers
Mere end 11.000 donationer: Støtten er strømmet ind efter drab
Mere end 11.000 donationer: Støtten er strømmet ind efter drab
Randers
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Randers
Randersbroen: Et trafikalt knudepunkt med mere trængsel end Storebæltsbroen
Randersbroen: Et trafikalt knudepunkt med mere trængsel end Storebæltsbroen
Randers
Dramatisk sejr sikrer Randers 3 vigtige point i overlevelseskampen
Dramatisk sejr sikrer Randers 3 vigtige point i overlevelseskampen
Randers
Land, vand eller kaos ved Randers Fjord
Land, vand eller kaos ved Randers Fjord
Randers
Randers byforening vælger ny strategisk retning med nyudnævnt citychef
Randers byforening vælger ny strategisk retning med nyudnævnt citychef
Randers
Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Randers
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Randers
Vær med til at vende og dreje de 17 verdensmål med Randers Bibliotek
Vær med til at vende og dreje de 17 verdensmål med Randers Bibliotek
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder