Alarm 112

Voldsom video fra motorvejen ved Randers: Et mirakel det ikke gik værre

Voldsom video fra motorvejen ved Randers: Et mirakel det ikke gik værre

Redaktion
Af Redaktion 11. januar 2022

Af Carina Kondrup

En sommerdag for nogle år siden kunne noget så simpelt som en tabt cykel på motorvejen ved Sdr. Borup være endt rigtig galt.

En uopmærksom lastbilchauffør overså totalt den tavlevogn, der var sat op som afspærring af den ene vognbane, hvor en Falck-medarbejder skulle samle cyklen op.

Det hele blev optaget af et dashcam, hvor man kan se Falck-medarbejderen løbe for sit liv, hvorefter lastbilen kommer susende. Chaufføren forsøger at undvige tavlevognen, men mister herredømmet og brager ind i en bropille.

På trods af at lastbilens førerhus blev flået af, slap chaufføren med livet i behold. Ulykken kostede ham til gengæld en betinget frakendelse af kørekortet i tre år og en bøde på 2500 kroner plus 500 kroner til offerfonden. Falck-medarbejderen kom heldigvis ikke noget til.

Det var et rent mirakel, at ulykken ved Randers ikke endte værre. Havde lastbilen ikke ramt en bropille, var den formentlig endt i modsatte kørebane, hvor den kunne have påkørt flere biler.

Lastbilchaufføren blev dømt for at have “undladt at udvise tilstrækkelig agtpågivenhed” – eller det politiet i daglig tale kalde kalder at have været uopmærksom. Og det sker ifølge Østjyllands Politi faktisk ret ofte i trafikken, hvor uopmærksomhed eller manglende orientering vurderes til være en afgørende faktor i over halvdelen af alle trafikulykker og en medvirkende årsag til hver tredje dødsulykke.

Du kan se videoen herunder, som Rådet for Sikker Trafik har brugt i sin kampagne for at få bilister til at være opmærksom i trafikken