Annonce
Del på Facebook   Print siden

Vinterferien er bare hyggeligere på Håndværksmuseet

Randers
Tirsdag 6. februar 2024 kl. 14:00

Vinterferien er bare hyggeligere på Håndværksmuseet
Foto: Museum Østjylland


Der er ikke noget bedre end at have vinterferie og kaste sig over de kreative aktiviteter på Håndværksmuseet! Sammen med museets frivillige håndværkere kan børn to dage i ferien bruge deres hænder og hygge sig flere generationer sammen.

Lav blandt andet jernkroge til foderkugler til fuglene, flet sivhåndtag og tryl med fantastiske malerteknikker.
Det hele er gratis, og du får naturligvis de fine ting, som du har lavet, med hjem.
Håndværker-ferie, tirsdag den 13. og torsdag den 15. februar 2024 kl. 12 - 15.30.
Sted: Håndværksmuseet, Lille Rosengård 16, 8900 Randers C.
Gratis.

De to dage i vinterferien – tirsdag og torsdag – er der nærmest fuld bemanding på alle værksteder på Håndværksmuseet.
”Der er nemlig altid run på med mange store og små gæster, når alle de kreative værksteder på museet er åbne i ferien. Det er sådan nogle hyggelige dage,” smiler museumsinspektør Lisette Berg Andersen.

Klar med hammer, siv og svamp

Smedene er klar til at hjælpe børnene ved den glohede esse – nu skal der laves kroge til fuglekugler! For at krogene skal blive rigtig flotte, kræver det, at jernet bankes og vrides helt perfekt. Sivfletteren har i anledning af vinterferien slået sig sammen med malerfolkene, og så skal der flettes håndtag og hanke til fine net og æsker.
”Lilja er sivfletter og arbejder derfor i naturmaterialer. Jeg tror, at malerne har ladet sig inspirere at hendes gode materiale. De vil nemlig i år vise børnene, hvordan man maler med særlige teknikker, der får det malede til at ligne overfladen på naturmaterialer,” forklarer museumsinspektøren.

Tricket er at lægge pensel og malerulle til side og i stedet male med skumsvampe og andre alternative andre materialer. Med de rette teknikker kommer overfladen til at ligne mos, bikuber og marmor. Alt sammen sker det på æsker, som børnene får med hjem.
Håndværkerne er SÅ klar
Til de fingersnilde og pyntesyge er der i vinterferien masser at prøve kræfter med, og håndværkerne glæder sig til at hjælpe og hygge med børnene. De unge museumsgæster kan lave fine og flotte smykker hos Axel, de kan arbejde i det lækre naturmateriale læder hos Birgit og Anne-Marie, og så kan børnene lave farverige frisurer hos Jens og Else!

Mød de trofaste håndværkere

Randers har om et par år haft et håndværksmuseum i 30 år. Det startede alt sammen med en mindre gruppe håndværkere, der samlede på gammelt værktøj, inventar og hele værksteder, fordi de tænkte, at nogen da måtte kunne bruge det til noget.
Og det var der heldigvis nogen, der kunne!

At alt samleriet skulle munde ud i etableringen af et helt museum i fire etager, havde de nok alligevel ikke regnet med! På trods af at Håndværksmuseet kun har 12 åbningstimer om ugen, kom der alligevel næsten 7.000 gæster i 2023 for at se de gamle værksteder og levende værksteder bemandet med frivillige håndværkere.

”Nogle af de håndværkere, der helt fra starten tog initiativ til museets nu omfattende samling af værksteder, maskiner og værktøj, er faktisk stadig frivillige på museet! Kom og mød dem i vinterferien, når I gratis kan lave sjove aktiviteter. Håndværkerne er altid klar til at snak med både store og små,” slutter Lisette Berg Andersen.




© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Vær med til at vende og dreje de 17 verdensmål med Randers Bibliotek
Vær med til at vende og dreje de 17 verdensmål med Randers Bibliotek
Randers
Shop hjemmefra: Betal klassefest, madordning og frugt med ny betalingsløsning
Shop hjemmefra: Betal klassefest, madordning og frugt med ny betalingsløsning
Randers
Randers Politiorkester har uddelt overskud fra Julevelgørenhedskoncert
Randers Politiorkester har uddelt overskud fra Julevelgørenhedskoncert
Randers
10 millioner kroner: Vores børnehavebørn skal ud i naturen
10 millioner kroner: Vores børnehavebørn skal ud i naturen
Randers
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Randers
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Randers
Endnu en historisk weekend for Swimteam Neptun
Endnu en historisk weekend for Swimteam Neptun
Randers
Svend Brinkmann har skrevet nyt vielsesritual til Randers Kommune
Svend Brinkmann har skrevet nyt vielsesritual til Randers Kommune
Randers
Randrusianske Røde Kors livsfortællingsgrupper skal igen skabe nye minder og fællesskaber
Randrusianske Røde Kors livsfortællingsgrupper skal igen skabe nye minder og fællesskaber
Randers
BR i Randers trækker i heltekappen og samler ind til fordel for indlagte børn
BR i Randers trækker i heltekappen og samler ind til fordel for indlagte børn
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder