Sport

Vinder pokalfinale over AGF

Af Martin Albrechtsen, Randers FC

Redaktion
Af Redaktion 26. juni 2020

Der var dømt pokalfinale torsdag aften, da både U13 og U14 havde kvalificeret sig til DBUs pokalfinale.

Randers Freja FCs U14-drenge skulle op imod ærkerivalerne fra AGF hjemme på Cepheus Park Randers.

De hviie kom bedst fra start og kunne gå til pause med en 0-1 føring. Det var dog et forvandlet kronjysk mandskab som kom ud til 2. halvleg med ild i øjnene. Furkan Cengizay fik udlignet til 1-1 efter et hjørnespark, mens Simon Rosenkilde blev matchvinder med sin scoring til 2-1 kort før slutfløjtet. U14-drengene blev efterfølgende behørigt fejret på banen med medalje- og pokaloverrækkelse til stor jubel for spillerne og de mange fremmødte tilskuere denne torsdag aften. Stort tillykke til U14-drengene.

Denne torsdag aften var også U13-holdet i ilden, da de spillede pokalfinale mod Herning Fremad på Egeris Idrætsanlæg i Skive. Den finale vandt Herning Fremad med 3-1. Malthe Larsson scorede for Randers Freja FC U13.