Annonce
Del på Facebook   Print siden

Villum og Schmidt indtager Gudenåen

Randers
Onsdag 17. juni 2020 kl. 08:00

Villum og Schmidt indtager Gudenåen
Foto: Nicolai Villum Jensen



Det er stort. Det er dansk. Det er Gudenåen. Rejsemakkerne Tomas Villum Jensen og Jonas Schmidt har været i skarp træning til ny programserie og deres næste eventyr på Danmarks vildeste flod. Et projekt, der skal lokke flere ud i den vilde danske natur.

Mandag den 15. juni kaster filminstruktør Tomas Villum Jensen og komiker Jonas Schmidt sig ud i et nyt ambitiøst projekt. De vil ro på Gudenåen hele vejen fra udspringet i Tinnet Krat gennem Søhøjlandet til udløbet i Randers.
Hyldest til en rejsepioner

I 1935 tog journalisten, globetrotteren og forfatteren Hakon Mielche som en af de første Gudenåen i sin fulde strækning. Han padlede gennem hele Gudenåen og har udgivet bøger om netop den tur. I år er det 85 år siden, han gjorde muligheden for at sejle i kano på Danmarks længste vandløb, der er hele 160 km. lang, landskendt.

”Den bedrift vil vi gerne hylde og forsøge at gøre ham kunsten efter," siger Tomas Villum Jensen.

Et filmhold følger de to kendte ansigter under hele turen, der varer i ni dage og skal blive til en ny serie af rejseprogrammer. Undervejs ser og besøger de steder og erhvervsaktører i området. Afslutningen på turen er den 23. juni, når Villum og Schmidt rammer Gudenåens udløb i Randers Fjord.

Gudenåen er en vigtig fortælling
Villum & Schmidt på Gudenåen er blevet til i et samarbejde med GudenåSamarbejdet, der er et samarbejde mellem kommunerne langs Gudenåen, samt VisitHorsens, VisitJuelsminde, Turistsamarbejdet Kystlandet og VisitAarhus, der er den officielle turistorganisation for Skanderborg, Silkeborg, Viborg, Favrskov og Randers kommuner, hvor Gudenåen løber igennem.

"Vi havde en god oplevelse med Tomas og Jonas, sidst de besøgte os og erobrede de mange høje bjerge i vores område. Så da Tomas fortalte mig om sin nye skøre idé, var vi simpelthen nødt til at hoppe med i kanoen. Gudenåen er en vigtig fortælling for os, og det er lidt sjovere og interessant, når ting bliver fortalt med et glimt i øjet. Heldigvis kunne det lade sig gøre med opbakning fra kommunerne langs Gudenåen, erhverv og VisitAarhus," siger Helle Berthold Rosenberg, direktør i Turistsamarbejdet Kystlandet.

Også direktør i VisitAarhus, Pia Lange Christensen, glæder sig til besøget:
”Gudenåen er et paradis for alle og en naturperle af de helt store i Danmarks natur. Det er fantastisk, at Tomas og Jonas nu tager hele turen og dokumenterer, hvor varieret et landskab, vi har, langs Danmarks længste vandløb. Jeg håber, at deres tur kan inspirere en masse til at tage samme tur og opleve vores skønne natur fra vandsiden denne sommer og i somrene, der følger,” Siger Pia Lange Christensen, direktør i VisitAarhus.

Kano er for hele familien
Hvis man ikke helt ved, hvad man skal give sig til denne sommer, bør man sætte familien i en kano på Gudenåen, lyder opfordringen fra Tomas og Jonas. Selv om deres idé til projektet opstod, før corona og god afstand til andre var noget, danskerne gik op i, er budskabet mere aktuelt end nogensinde før.

"Det kan jo være, at man har fået aflyst en rejse og skal ud og finde noget andet, og selv om grænserne åbner igen, har vi altså den vildeste natur i Danmark," siger Jonas Schmidt.

"Og kano er en oplagt måde at opleve den på og en fed ferieform samtidig," siger Tomas Villum Jensen.

Snart kan alle tage turen
Det er muligt at ro på størstedelen af Gudenåen hele året. Men ønsker du at ro i kølvandet på Villum & Schmidt helt fra Tørring, så er det kun tilladt fra på tirsdag d. 16. juni. Strækningen fra Tørring til Klostermølle ved Mossø er nemlig kun åben for offentligheden i perioden fra 16. juli til 31. december.

Komplet uerfarne på vand er Tomas Villum og Jonas Schmidt ikke. Faktisk er de begge indehaver af et duelighedsbevis, som siger noget om, hvor forsvarligt man opfører sig til søs. Så sikkerheden er på plads, når de tirsdag sætter sig i kanoen.

"Vi er helt klar og glæder os til at komme til Jylland, opleve Gudenåen og møde en masse dejlige mennesker," konkluderer Tomas Villum Jensen.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Randers
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Randers
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Randers
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Randers
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Randers
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Randers
Mere end 11.000 donationer: Støtten er strømmet ind efter drab
Mere end 11.000 donationer: Støtten er strømmet ind efter drab
Randers
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Randers
Randersbroen: Et trafikalt knudepunkt med mere trængsel end Storebæltsbroen
Randersbroen: Et trafikalt knudepunkt med mere trængsel end Storebæltsbroen
Randers
Dramatisk sejr sikrer Randers 3 vigtige point i overlevelseskampen
Dramatisk sejr sikrer Randers 3 vigtige point i overlevelseskampen
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder