Redaktion
Af Redaktion 25. marts 2024

Siden den 1. februar 2021 har det været ulovligt at være i besiddelse af en peberspray, som i en forudgående lovændring gældende fra den dato blev ændret til fremover at blive vurderet som værende et våben.

Ikke desto mindre mødte en 22-årig kvinde søndag morgen kl. 09.05 op i lufthavnen i Tirstrup med en peberspray på sig, som hun i sikkerhedskontrollen blev fundet i besiddelse af.

Politiet blev tilkaldt, og den 22-årige kvinde blev sigtet for en overtrædelse af våbenloven. Pebersprayen blev beslaglagt med henblik på senere konfiskation og destruktion.

Det er som udgangspunkt ulovligt for alle personer at købe, besidde og anvende en peberspray medmindre man som borger har fået tilladelse fra politiet, hvis man eksempelvis har et særligt behov for beskyttelse.