Alarm 112

Ville ikke med i fogedretten og blev sigtet for lidt af hvert

En patrulje fra Østjyllands Politi aflagde søndag formiddag en 62-årig mand i Grenaa et besøg, da han ad flere omgange var udeblevet fra fogedretten, som han ellers var blevet forsøgt indkaldt til i en længere periode. Ved patruljens henvendelse omkring kl. 11.30 på stedet forsøgte den 62-årige mand at stille sig fysisk i vejen og […]

Ville ikke med i fogedretten og blev sigtet for lidt af hvert
Af Redaktion 12. februar 2024

En patrulje fra Østjyllands Politi aflagde søndag formiddag en 62-årig mand i Grenaa et besøg, da han ad flere omgange var udeblevet fra fogedretten, som han ellers var blevet forsøgt indkaldt til i en længere periode.

Ved patruljens henvendelse omkring kl. 11.30 på stedet forsøgte den 62-årige mand at stille sig fysisk i vejen og lukke døren i hovedet på patruljen, da betjentene forsøgte at komme ind på hans adresse.

Efterfølgende skubbede og rev manden en af betjentene og forsøgte at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde, da han tydeligvis ikke ønskede at tage med politiet i fogedretten.

Den 62-årige blev derfor anholdt med den fornødne magt, hvortil han ytrede sig i mindre pæne vendinger mod betjentene. Han blev derfor alt i alt sigtet for vold og fornærmelig tiltale mod politiet og for at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde, inden han blev kørt med til stationen for senere at blive fremstillet i fogedretten i løbet af mandagen.

Husk, at du har pligt til at møde op i fogedretten, hvis du bliver indkaldt. Så slipper du også for at få os på et uventet besøg, hvis du ellers lige gik og havde andre mere spændende planer for dagen.

Advarsel til borgere i sydøstlige Randers: Uran fundet i drikkevand fra Floes Vandværk

Læs også: Advarsel til borgere i sydøstlige Randers: Uran fundet i drikkevand fra Floes Vandværk

Usædvanlig rolig weekend i Østjylland – også i Randers: Politiet melder om fredeligt natteliv

Læs også: Usædvanlig rolig weekend i Østjylland – også i Randers: Politiet melder om fredeligt natteliv

Tilmeld dig vores nyhedsbrev