Annonce
Del på Facebook   Print siden

Vil kigge på forsamlingshusenes og foreningernes økonomi

Randers
Onsdag 1. april 2020 kl. 14:50

Vil kigge på forsamlingshusenes og foreningernes økonomi


I disse særlige tider er det vigtigt, at vi alle kigger ind i hvordan vi kan understøtte, at det Danmark vi kender, bedst muligt kan vende tilbage til en normal hverdag når corona-truslen er ovre. På den baggrund har formanden for landdistriktsudvalget – Lars Søgaard (V) - kontaktet sine kollegaer i landdistriktsudvalget for at høre, om de vil bakke op om, at udvalget rækker en hjælpende hånd ud til forsamlingshuse (og foreninger) der på baggrund af aflyste arrangementer og aktiviteter har lidt et økonomisk tab. Som ventet bakkede udvalget op om ideen, og ville som udgangspunkt gerne se på mulighederne: "I landdistriktsudvalget har vi et rigtigt godt samarbejde med forsamlingshusene og foreningerne i landdistriktet, og vi ved hvor vigtige samlingspunkter de er i landdistriktet. Derfor var der bred opbakning fra mine kollegaer til at forsøge at række hånden ud til forsamlingshusene i disse specielle og svære tider", udtaler Lars Søgaard.

Anne Hjortshøj (A), der er næstformand i udvalget understreger, at udvalget ikke har lagt sig fast på hvordan støtten kan konkretiseres, men vil bede landdistriktsforvaltningen om at undersøge forskellige muligheder, og herefter komme med et oplæg på et kommende udvalgsmøde.

"Jeg forestiller mig, at forsamlingshusene/foreningerne sender en ansøgning ind, hvor de dokumenterer hvilke tab de har haft i forbindelse med Corona-situationen, og herefter må vi se hvor stort omfanget er", uddyber Lars Søgaard.

Anne Hjortshøj (A) begrunder sin opbakning til forslaget: "Noget af det unikke i landdistrikterne er fællesskabet, og her spiller forsamlingshusene og foreningerne en hel central rolle. Derfor er det utroligt vigtigt at vi i udvalget viser vores opbakning, og anerkender den udfordringen der muligvis er opstået som følge af Corona-nedlukningen".

Formandskabet forklarer endvidere, at formålet ikke er, at nogen skal forgyldes af en evt. ordning. Dertil rækker udvalgets puljer slet ikke. De peger begge på, at hovedformålet skal være at dække direkte tab, og sekundært – alt efter omfanget – evt. mistet indtjening, og kun for ikke "kommercielle" arrangementer. De kommercielle arrangementer er ikke taget med, da staten formentlig dækker via andre puljer, ligesom udvalget som udgangspunkt heller ikke kigger på idrætsforeninger der ikke er dækket af udvalgets resortområde.

Landdistriktsudvalget har forskellige puljer som foreninger i landdistriktet og forsamlingshuse 2 gange årligt kan søge. Dertil har udvalget en pulje som de selv kan igangsætte initiativer for. Sammenlagt har udvalget en årlig pulje på kr. 2 mio.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Randers
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Randers
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Randers
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Randers
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Randers
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Randers
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Randers
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Randers
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Randers
Mere end 11.000 donationer: Støtten er strømmet ind efter drab
Mere end 11.000 donationer: Støtten er strømmet ind efter drab
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder