Annonce
Del på Facebook   Print siden

Vigtigt at holde dansk økonomi på rette spor, mens verdensøkonomien vakler

Forside
Søndag 26. maj 2019 kl. 08:00

Vigtigt at holde dansk økonomi på rette spor, mens verdensøkonomien vakler

Dagens rapport fra OECD om verdens økonomi er skræklæsning, når det gælder den globale økonomi.

I det lys er problemerne i dansk økonomi få og små. Men det er vigtigt, at det nye folketing holder fast i de seneste regeringers økonomiske politik, konstaterer direktør i Lederne Henrik Bach Mortensen.

- Verdensøkonomien er på kanten af en alvorlig krise som følge af vigende udsigter for verdenshandelen og de politiske anslag mod den frie handel. Ikke mindst truende handelskrige mellem USA og Kina, mellem USA og Europa samt den uforudsigelige situation omkring Brexit kan ramme bredt. Det er især Europa, som bliver ramt af udsigter for nærmest stagnerende eksport både internt mellem EU-landene og mellem EU og den øvrige verden.

Sådan siger Henrik Bach Mortensen, direktør i Lederne, som netop i Paris har overværet præsentationen af OECD's årlige rapport "Economic Outlook", hvor OECD-økonomerne gør status på både den globale økonomi og de enkelte medlemslandes økonomiske tilstand.

Dansk økonomi er åben og baseret på livlig samhandel med omverdenen, og dermed er vi også sårbare over for varige og mærkbare tilbageslag i den internationale handel, påpeger Henrik Bach Mortensen. Derfor er det trods fine karakterer til dansk økonomi væsentligt at vise rettidig omhu og rebe sejlene, inden en international storm måtte bryde ud.

- OECD anbefaler, at dansk økonomi styrkes gennem lavere beskatning af arbejdsindkomst og investeringer. Tilsvarende bør produktivitetsudviklingen i økonomien styrkes gennem konkurrencefremmende reformer. Men disse indgreb kan ikke stå alene – det er også nødvendigt at beskytte økonomien mod at smelte ned på grund af mangel på arbejdskraft, siger Henrik Bach Mortensen.

Han opfordrer derfor politikerne i den danske valgkamp til at tage OECD's meldinger til sig:

- Den politiske diskussion bør skifte fokus fra at sende raske mennesker tidligere på pension til at sikre, at velstand og velfærd kan opretholdes gennem øget beskæftigelse af seniorer og kvalificerede udlændinge. Derudover bør politikerne fokusere på at styrke produktivitetsudviklingen i erhvervsvirksomhederne, så velfærdsordningerne og den klimamæssige omstilling kan sikres uden øgede skattebyrder eller svagere offentlig velfærd.

Henrik Bach Mortensen kalder det meget positivt, at OECD kan referere, at Danmark ligger i top, når det gælder erhvervslivets vurdering af den digitale infrastruktur. Sammenlignet med andre OECD-lande er det få danske virksomheder, der oplever, at deres vækst- og udviklingsmuligheder hæmmes af en svag infrastruktur. Omvendt peger OECD på den generelle udfordring, at de potentielle produktivitetsgevinster og andre gevinster ved digital udvikling kun kan høstes af virksomheder i økonomier, hvor befolkningen er godt rustet til den digitale omstilling. Det stiller krav om både grundlæggende og livslang læring af digitale færdigheder.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Forside
Dødsfald
Dødsfald
Randers
Så stoppede festen
Så stoppede festen
Forside
Lug, beskær og plant i efteråret
Lug, beskær og plant i efteråret
Forside
Lager/Produktionslokaler udlejes
Lager/Produktionslokaler udlejes
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder