Del på Facebook   Print siden

Vi vil investere massivt i uddannelse

Debat
Søndag 19. september 2021 kl. 11:00

Vi vil investere massivt i uddannelse

.
Af Malte Larsen, MF, S, Vester Boulevard 29, 8920 Randers NV

I sidste uge fremlagde vi i Socialdemokratiet et ambitiøst reformudspil, der skal gøre Danmark rigere, grønnere og dygtigere. Formålet er at få flere mennesker ind i det arbejdende fællesskab, men også at gøre vores befolkning dygtigere. Ikke mindst de unge, som er fremtidens arbejdskraft.

I dag står mange unge uden for både arbejdsmarkedet og uddannelses-systemet.

Det gælder faktisk 45.000 unge mellem 15 og 24 år. Dem skal vi have med. Vi skal have flere af dem til at tage en uddannelse. Og uddannelsen skal være af høj kvalitet og give de unge kompetencer, der er værdifulde for virksomhederne og velfærdssamfundet.

Derfor lægger vi nu op til at investere massivt i uddannelse. Vi afsætter 2,5 milliarder kroner årligt til at styrke kvaliteten i vores uddannelser. Vi foreslår at etablere tre nye klimaerhvervsskoler med stærke faglige miljøer indenfor bæredygtighed. Skolerne skal fungere som kraftcentre for den grønne omstilling og bidrage til, at flere vælger at tage en erhvervsuddannelse.

Vi ved, at den grønne omstilling kræver, -og kommer til at kræve, endnu flere faglærte hænder.

Af samme grund foreslår vi, at muligheden for at få et uddannelsesløft på 110 procent dagpengesats bliver gjort permanent.

Med ordningen gør vi det mere attraktivt for ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse at kvalificere sig indenfor et felt med mangel på arbejdskraft, eller hvor jobmulighederne er gode. For eksempel ved at tage uddannelser, der er rettet mod den grønne omstilling. Men vi vil også prioritere, at ufaglærte ledige kan gå i gang med en SOSU assistent-uddannelse.

Forslagene står på skuldrende af massive investeringer i uddannelse, som regeringen allerede har foretaget.

Omprioriteringsbidraget på undervisnings- og uddannelsesområdet er blevet fjernet.

Der er tilført midler til folkeskolen.

Taxametrene på en lang række uddannelser er blevet hævet.

Uddannelsesloftet er blevet afskaffet.

I Socialdemokratiet sætter vi handling bag ordene, og vi mener det, når vi siger, at vi skal satse på uddannelse.

Vi lever af det, vi kan med vores hænder og det, vi har imellem ørerne.

Derfor vil vi nu investere massivt i at ruste de unge til fremtidens udfordringer.


© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Flere midler til Ældreområdet
Flere midler til Ældreområdet
Debat
Et samarbejdende landdistriktsudvalg
Et samarbejdende landdistriktsudvalg
Debat
Verdo-skandalerne fortsætter:
Verdo-skandalerne fortsætter:
Debat
De ældre må ikke svigtes
De ældre må ikke svigtes
Debat
Strip-sagen er en suppesten for valgflæsk
Strip-sagen er en suppesten for valgflæsk
Debat
Infrastrukturen i Randers Kommune skal styrkes
Infrastrukturen i Randers Kommune skal styrkes
Debat
Hjorteavler på Linde Hovedgaard, frygter for sin hjortefarm
Hjorteavler på Linde Hovedgaard, frygter for sin hjortefarm
Debat
Kom til stormøde om udsattepolitikken i Randers Kommune
Kom til stormøde om udsattepolitikken i Randers Kommune
Debat
Pensionistkort eller tilskud til elcykel?
Pensionistkort eller tilskud til elcykel?
Debat
Flere cykelstier, pendlerpladser og elladestandere
Flere cykelstier, pendlerpladser og elladestandere
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder