Politik

Vi skal slå hårdt ned på ballademagerne

Så er den gal igen med angreb mod offentligt ansatte, der udfører deres arbejde. Denne gang blev en patruljebil i Odense udsat for stenkast og flasker, da de stoppede en personbil i bydelen Vollsmose i sidste uge. Status på integrationsområdet viser ellers, at vi har været gode til at få indvandrere med anden etnisk baggrund […]

Vi skal slå hårdt ned på ballademagerne
Af Redaktion 14. august 2010

Så er den gal igen med angreb mod offentligt ansatte, der udfører deres arbejde. Denne gang blev en patruljebil i Odense udsat for stenkast og flasker, da de stoppede en personbil i bydelen Vollsmose i sidste uge.

Status på integrationsområdet viser ellers, at vi har været gode til at få indvandrere med anden etnisk baggrund i arbejde og i gang med en uddannelse. Siden 2001 er fakta, at beskæftigelsesfrekvensen er steget fra 45 procent til 57 procent og at unge som er i gang med en ungdomsuddannelse er steget fra 42 procent til 48 procent, hvilket er væsentlige tal, som har stor betydning for, om folk bliver velintegreret her i Danmark.

Men desværre er det samtidigt langt fra første gang, at vi oplever historier, hvor betjente bliver overfaldet af en hurtig voksende samling af rødder, når de patruljerer i de danske byer. Betjente, hjemmehjælpere, brandmænd, ambulancefolk og andre offentlige medarbejdere skal kunne arbejde sikkert i områder som Tingbjerg, Ishøj, Mjølnerparken, Vollsmose mv.

Det er simpelthen hul i hovedet, at almindelige mennesker i arbejde skal overfaldes for netop at udføre deres arbejde. Mange husker sikkert episoden for år tilbage, hvor ambulancefolk i Mjølnerparken blev overfuset med skældsord og kast med sten, da en borger i området havde ringet efter assistance. Er det takken ambulancefolk skal være tjent med?

Seneste eksempel i udviklingen er bilbrandene i Tingbjerg forleden aften, da brandvæsenet først turde rykke ind og slukke to påsatte bilbrande efter, at politiet havde stillet forsvarligt mandskab til rådighed, så brandvæsenet trygt kunne udføre deres arbejde uden bekymring for deres sikkerhed.

Det skal der sættes en stopper for, for mafialignende kontrol og afskærmning af bestemte bydele for offentlige myndigheder, er ikke en løsning, vi overhovedet kan acceptere og det er en udvikling, vi skal have vendt nu og her!

Derfor har Venstre også sat en række initiativer i gang for at få integreret mennesker med anden etnisk baggrund bedre. De skal indgå i beskæftigelsen og dermed bidrage til det danske samfund, som de jo har valgt at bo og leve i. Et samfund som gennem generationer er blevet opbygget med ideen om, at folk skal yde, før de kan nyde.

Danmark har brug for mennesker med anden etnisk baggrund, som kan tage aktivt del i vores samfund, men vi skal på ingen måde afvente eller indordne os efter de kriminelle med anden etnisk baggrund.

Vi skal være fremme i skoene og slå kontant ned på ballademagerne. For en ting er sikkert, politiets arbejde skal ikke dikteres af kriminelle; det ville jo simpelthen være at kaste håndklædet i ringen.

* Du kan kommentere læserbrevet herunder.

* Læs mange flere læserbreve – KLIK her.

Tilmeld dig BYEN.nu’s gratis nyhedsbrev.

Danske forskere og virksomheder baner vejen for kvantesikret cybersikkerhed

Læs også: Danske forskere og virksomheder baner vejen for kvantesikret cybersikkerhed

Læserbrev: Kære flertal i Randers Byråd – stopper klimasikringen ved bygrænsen?

Læs også: Læserbrev: Kære flertal i Randers Byråd – stopper klimasikringen ved bygrænsen?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev