Del på Facebook   Print siden

Vi sikrer bedre belåning og et reelt gymnasievalg i landdistrikterne

Debat
Onsdag 8. juni 2022 kl. 18:00

Vi sikrer bedre belåning og et reelt gymnasievalg i landdistrikterne
Malte Larsen, MF, erhvervsordfører for Socialdemokratiet


Af Malte Larsen, MF, erhvervsordfører for Socialdemokratiet,

Vi sikrer bedre belåning og et reelt gymnasievalg i landdistrikterne

Det er i sandhed en god uge i politik. Vi har blandt andet fået vedtaget en lov om bedre lånemuligheder for danskere, der gerne vil låne til deres drømmehus på landet. Noget, som mange har oplevet problemer med hos bankerne hidtil – alene på grund af postnummeret, hvor huset ligger. Og så har vi endelig fået fjernet de urimelige modregningsregler på pensionsområdet. Til gavn for omkring 100.000 danskere. Til gengæld ærgrer det mig og ikke mindst undrer mig, at Venstre har valgt at stå uden om aftalen om bedre lånemuligheder på landet.

Jeg var ellers af den opfattelse, at Venstres oprindelige plan var, at være med i aftalen om at hjælpe landdistrikterne og de mennesker som med god grund rigtig godt kunne tænke sig at slå sig ned på landet. En udvikling, der i øvrigt er stigende. Flere folketingsmedlemmer i Venstre har ellers tidligere ytret sig om, at det ville være rigtig godt, hvis vi får bedre lovgivning på området. Viborgs borgmester, Ulrich Wilbek, har så sent som i denne uge bakket op om regeringens lovforslag. I en lang række postnumre i Kronjylland og på Djursland bliver det nemmere at låne penge til et hus. Det glæder mig. Men kan nogle af Venstres lokale folketingsmedlemmer forklare mig, hvorfor Venstre vælger at stå uden om aftalen?

For det resulterer jo i, at Venstre (og andre borgerlige partier) svigter landdistrikterne. Og ikke nok med, at Venstre ikke vil hjælpe med bedre lånemuligheder på landet; partiet vil heller ikke sikre de unge mennesker på landet et lokalt gymnasievalg. Venstre vil nemlig ikke være med i regeringens udspil om elevfordeling på gymnasierne. En aftale, der blandt andet skal sikre, at gymnasier i yderområderne ikke skal lukke og slukke. Venstre stemmer imod en aftale, der skal gøre små gymnasier i tyndtbefolkede områder mere bæredygtige. Så det er muligt, at blive ved med at kunne vælge et gymnasium i landdistrikterne.

Venstre har altså formået at svigte landdistrikterne og de danskere, der bor her, to gange på samme uge. Det virker meget besynderligt for et parti, der bryster sig af at tage ansvar.



© Copyright 2022 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Kulturliv er hjerteblod
Kulturliv er hjerteblod
Debat
En lille teateranmeldelse fra en tilfreds tilskuer
En lille teateranmeldelse fra en tilfreds tilskuer
Debat
 Ny planlov sikrer, at virksomheder igen kan tilbyde glamping til deres gæster
Ny planlov sikrer, at virksomheder igen kan tilbyde glamping til deres gæster
Debat
STU: Alle unge kan fremover påvirke deres uddannelsesplan
STU: Alle unge kan fremover påvirke deres uddannelsesplan
Debat
Tillykke til landdistrikterne!
Tillykke til landdistrikterne!
Debat
Hadegave til Dronningborg
Hadegave til Dronningborg
Debat
Ingen skal blive mere syge af mødet med jobcentret
Ingen skal blive mere syge af mødet med jobcentret
Debat
Benzinprisen skal ned!
Benzinprisen skal ned!
Debat
Vi sikrer bedre belåning og et reelt gymnasievalg i landdistrikterne
Vi sikrer bedre belåning og et reelt gymnasievalg i landdistrikterne
Debat
Kan man stole på 3F?
Kan man stole på 3F?
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder