Udsolgt og overbooket. Byvandringerne om drama i Randers er populære, og derfor byder Museum Østjylland igen på byvandringen: Drama i Randers – besættelser, ildebrande og oversvømmelser.
Her kan du i behagelig tidsafstand tage en tur gennem byens krogede gader og høre historier på liv og død, som har udspillet sig her for årtier tilbage. Få fortællingen om, hvordan Randers overlevede smertefulde besættelser, drabelige ildebrande, katastrofale oversvømmelser og rasende epidemier.
Der er entré, og du køber din billet på museets hjemmeside.
Byvandring i Randers: Drama i Randers – besættelser, ildebrande og oversvømmelser, torsdag den 8. juni 2023, kl. 16 – 17.30.
Mødested: Foran Kulturhuset, Stemannsgade 2, 8900 Randers.
Billet 50 kr. Købes på museumoj.dk under Kalender.
Nogle af de allermørkeste kapitler i Randers historie udspillede sig, da epidemierne rasede. Her gik det især ud over de svageste i byen, nemlig børnene og de gamle.
Årsagen til de mange epidemier var ofte en yderst dårlig hygiejne og datidens ringe kendskab til sammenhængen mellem hygiejne, bakterier og sygdomsspredning. De dybe og stinkende rendestensgrøfter, der lå åbne midt i de brolagte gader, spredte smitte til vand og fødevarer.
Det blev så stort et sundhedsproblem, at Randers Kommune i 1880erne påtager sig ansvaret. I fællesskab med byens grundejere begynder kommunen at lægge underjordiske kloakledninger i en stor del af byens gader, og det bliver et vendepunkt i kampen for at forbedre borgernes sundhed, fortæller museumsinspektør og leder af Nyere Tid, Hanne Schaumburg Sørensen, der er dagens omviser.
Tømning af byens latrintønder og renovation af husaffald kom også i fokus i de år og overgik i slutningen af 1800-tallet til et privat entreprenørfirma, der sørgede for at transportere latringødningen og affaldet ud af byen. Kommunen solgte latringødningen til omegnes bønder, der brugte gødningen på deres jorder.
Transporten af latringødningen er dog langt fra hygiejnisk. Ofte må tønderne bæres gennem ejendommenes køkkener og sovekamre(!), før de kan tømmes i en trækvogn i gaden, fortæller Hanne Schaumburg Sørensen.
Træk og slip, tak
En forbedring i de sanitære forhold kommer efter århundredskiftet dog forbeholdt den velhavende del af befolkningen nemlig vandklosettet! fortæller museumsinspektøren.
I 1906-07 kunne stadsingeniøren indberette til kommunen, at Randers havde fået 118 wcer. I 1940 havde 20 procent af indbyggerne i byen dog stadigvæk das.
På byvandringen får du hele denne historie om, hvordan simpel hygiejne kunne forårsage massedød og andre historier om en hverdag på liv og død i Randers gennem 400 år.
Turen foregår i moderat tempo, hvor de fleste kan være med.
