Kultur

Vi bryder hvert andet nytårsforsæt

Vores nytårsforsæt er for lyserøde, mener ekspert. Hun opfordrer til, vi lægger handling bag ordene for at opnå succes. Julen er overstået, men de ekstra kilo, julemaden har efterladt, sidder stadig på sidebenene. 2010 bliver året, hvor kiloene skal smides, cigaretterne skal lægges på hylden og de nye løbesko skal slides op – i hvert […]

Vi bryder hvert andet nytårsforsæt
31. december 2009
Af Redaktion

Vores nytårsforsæt er for lyserøde, mener ekspert. Hun opfordrer til, vi lægger handling bag ordene for at opnå succes.

Julen er overstået, men de ekstra kilo, julemaden har efterladt, sidder stadig på sidebenene.

2010 bliver året, hvor kiloene skal smides, cigaretterne skal lægges på hylden og de nye løbesko skal slides op – i hvert fald i drømmen.

Vi er nemlig rigtig dårlige til at holde vores nytårsforsætter viser en ny meningsmåling, som analysebureauet Wilke har foretaget for Nyhedsbureauet Newspaq. Meningsmålingen viser, at 60,6 procent af dem, der sidste år havde et nytårsforsæt, ikke har holdt det.

Det skyldes, at vores nytårsforsætter er lidt for lyserøde, mener coach Gerda Lambertsen. Drømmen om at opnå noget er ikke nok. Det kræver handling, hvis vi skal opfylde vores ønsker, siger hun.

“Når man laver et nytårsforsæt, er det vigtigt virkelig at finde ud af, hvorfor det er vigtigt for en selv – og så gå i dybden med det. Man skal ikke bare sige, at man vil holde op med at ryge, men man skal spørge sig selv, hvorfor det er vigtigt. Vi skal have fat i de dybere lag. Hvis vores ønske ikke er funderet i et dybere lag, som rammer os følelsesmæssigt, er det svært at holde motivationen,” siger hun til Newspaq.

En pludselig indskydelse munder altså sjældent ud i et succesrigt nytårsforsæt. Det kræver fordybelse og forberedelse, mener Gerda Lambertsen ifølge Newspaq.

“Man skal se på sine forskellige livsområder og så se på tilfredsheden på de enkelte områder. Hvis man ikke er tilfreds, skal man gøre op med sig selv, hvad der skal til og så arbejde målrettet med det. Og det er en rigtig god idé at skrive sine tanker ned,” siger hun og opfordrer samtidig til, at man offentliggør sit nytårsforsæt for sine venner og sin familie.

Hvis en løftet pegefinger fra kæresten ikke er nok, kan du også dele dit nytårsforsæt med andre på internettet. På hjemmesiden nytaarsforsaet.dk kan man lægge sit forsæt til offentlig skue. Og siden har mange besøgende, selvom få vælger selv ag lægge nytårsfortsættet ud, fortæller administrator Søren Germansen.

“Hvis man inderst inde ønsker at gennemføre sit nytårsforsæt, er det en god idé at offentliggøre det. Man lægger pres på sig selv, og ens arbejdskolleger går måske og prikker til en. Hensigten med hjemmesiden er at give hjælp til at holde sit nytårsforsæt,” siger han til Newspaq.

Meningsmålingen fra Wilke viser i øvrigt, at kvinder er en anelse bedre end mænd til at holde deres nytårsforsæt. Mens 40,9 procent af de adspurgte kvinder har holdt deres forsæt, er det samme kun gældende for 37,7 procent af mændene.

Du kan tilmelde dig Byen.nu’s nyhedsbrev her på siden til højre.

Kæmpe Outdoor Outlet åbner i Randers: En weekend fyldt med oplevelser og gode tilbud

Læs også: Kæmpe Outdoor Outlet åbner i Randers: En weekend fyldt med oplevelser og gode tilbud

Tilmeld dig vores nyhedsbrev