Del på Facebook   Print siden

Verdo præciserer selskabsstruktur

Randers
Lørdag 27. november 2021 kl. 16:00

Verdo præciserer selskabsstruktur

Af Carina Kondrup

Verdo præciserer selskabsstruktur

Moderselskabet bag Verdo bliver berigtiget til et andelsselskab.

Antallet af forbrugervalgte medlemmer af repræsentantskabet udvides til 85 medlemmer.

Verdo har arbejdet på at opdatere selskabsstrukturen i koncernens moderselskab til et andelsselskab, da der har været et ønske om at bringe selskabsstrukturen i overensstemmelse med den praksis, som selskabet til dagligt bliver administreret på. Som en del af dette arbejde er Verdo's vedtægter blevet opdateret, og efter repræsentantskabsmødet den 25. november er berigtigelsen trådt i kraft.

"Andelsselskabet er den mest almindelige selskabsform inden for forsyningssektoren, så det er helt naturligt at præcisere selskabsstrukturen," siger Torben Høeg Bonde, bestyrelsesformand i Verdo.

"Verdo er en formålsdrevet virksomhed, og ved at præcisere til et andelsselskab tydeliggør vi også, at vi vil fremme andelshavernes fælles interesse ved at aftage varme, vand og strøm i vores forsyningsområder."

Ingen konsekvenser for kunderne

I arbejdet med selskabsstrukturen har Verdo haft en løbende dialog med myndighederne. I dialogen er det blandt andet blev lagt fast, at præciseringen til et andelsselskab fra en selvejende institution ikke har konsekvenser for den daglige drift.

Dermed påvirker det ikke forbrugermæssige eller økonomiske forhold i Verdo.

"Præciseringen til et andelsselskab har ikke konsekvenser for hverken kunder, økonomi eller organisation, men betyder alene at selskabsstrukturen er i overensstemmelse med den måde, vi udfører vores opgaver i praksis," siger Jakob Flyvbjerg Christensen, CEO i Verdo.

Udvider repræsentantskabet

Under repræsentantskabsmødet 25. november har ledelsen ligeledes foreslået at udvide det forbrugervalgte repræsentantskab fra 51 til 85 medlemmer. Udvidelsen sker for at sikre den bredest mulig forbrugerindflydelse i forsyningsområderne Randers, Herning og Kongerslev.
Repræsentantskabet bakkede op om forslaget.

"Jeg er tilfreds med repræsentantskabets opbakning. Ved at udvide det forbrugervalgte repræsentantskab, sikrer vi forbrugerne øget indflydelse på Verdo og dermed øget demokratisering," siger Torben Høeg Bonde.

Verdo afholder repræsentantskabsvalg i foråret 2022.



© Copyright 2022 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Dødsfald
Dødsfald
Randers
Bølge af indbrud i biler
Bølge af indbrud i biler
Randers
Havde både doping, hash og peberspray i hjemmet
Havde både doping, hash og peberspray i hjemmet
Randers
Viden om produkter og kvalitet
Viden om produkter og kvalitet
Randers
20 årig sigtet for grov vold - Knuste flaske i hovedet på 18 årig
20 årig sigtet for grov vold - Knuste flaske i hovedet på 18 årig
Randers
Jubilæum for løbekonceptet 'Parkrun' i Randers
Jubilæum for løbekonceptet 'Parkrun' i Randers
Randers
Dødsfald
Dødsfald
Randers
Klaverkvintet med unge danske talenter
Klaverkvintet med unge danske talenter
Randers
Hobrovejens Skole investerer i fremtiden med Virtual Reality
Hobrovejens Skole investerer i fremtiden med Virtual Reality
Randers
Så mange nye, små virksomheder fik Randers sidste år
Så mange nye, små virksomheder fik Randers sidste år
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder