Del på Facebook Print siden
Mandag 30. september 2019 kl. 08:00
Læserbrev af Asger Brorsen, Kløvervænget 7 8970 Havndal.
Verdo sagen startede, da jeg stillede spørgsmål angående en avisartikel om forrentning af indskudskapital, hvor Verdo var nævnt. Dette var til et vælgermøde i Gjerlev i november 2017. Her vidste ingen af de fremmødte politikere noget om sagen; men flere fattede interesse. Hvad var nu det? Hvorfor var byrådet ikke informeret?
På byrådsmødet 27/11-2017 rejser flere byrådsmedlemmer sagen. Ved gennemgang af lydklippet fra byrådsmødet, bliver man forundret. Daværende borgmester og bestyrelsesformand for Verdo, Claus Omann Jensen (V), forsøger at lukke hele spørgsmålet ned ved at fastslå, at Randers Kommune intet har med sagen at gøre – det er en sag for Forsyningstilsynet. Flere byrådsmedlemmer tager ordet og udtrykker forundring over, at byrådet ikke er informeret omkring eventuelle opkrævninger over varmeprisen. Der bliver bl.a. nævnt eksemplet fra Herning, hvor forrentningen har hentet 400 mio ud af borgernes lommer. Men da byrådet intet ved, ved medlemmerne heller ikke, hvad de skal spørge om.
Jeg synes, det er forstemmende at høre - ikke hvad Omann siger – men hvad han ikke siger! Claus Omann Jensen er på dette tidspunkt fuldt klar over, at Verdo allerede har opkrævet en halv milliard i forrentning. Han er også klar over, at dette er gjort ulovligt, og at en stor tilbagebetalingssag lurer lige om hjørnet. Den endelige afgørelse fra Forsyningstilsynet lander hos Verdo få måneder senere. Samme Omann er også fuldt klar over, at kommunen har et kæmpe millionbeløb til gode – ikke bare via forrentningssagen, men også via andre krumspring, som Verdo har foretaget for at få penge op af lommerne på kunderne. Dette er dokumenteret via aktindsigt og via et lækket Verdo bestyrelsesreferat.
Alt dette nævner Claus Omann Jensen ikke et ord om. Han vælger i stedet at holde byrådet i uvidenhed.
I mine øjne er Claus Omann Jensens opførsel direkte skandaløs - det et angreb på vores demokrati. Hvis ikke man kan få ”den faktuelle sandhed – hele sandheden” i byrådet, så hører alt op. Det er også et klokkeklart eksempel på, hvorfor borgmesterkæden og formandsposten i Verdo aldrig burde have tilhørt samme person – men de 350.000 i vederlag for posten i Verdo var sikkert for stor en fristelse.
Verdo sagen handler om at få pengene retur til kunderne, og hvem der har ansvaret for ulovlighederne – MEN… den handler også om at få gjort op med en syg politisk kultur. En kultur, der truer med at ødelægge Verdo og endnu en gang ryster mange danskeres tiltro til ”systemet” – her under vores kommunale demokrati.
P.S. Lydklip kan høres på Randers.dk under tidligere byrådsmøder. Byrådsmøde 27/11-2017. Punkt 552.
Debat
VERDO: Claus Omann Jensen holdt byrådet i uvidenhed
DebatMandag 30. september 2019 kl. 08:00

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Debat