Del på Facebook   Print siden

Venstre sikrer en ansvarlig grøn skattereform uden skattestigninger

Debat
Tirsdag 5. juli 2022 kl. 15:00

Venstre sikrer en ansvarlig grøn skattereform uden skattestigninger
Michael Aastrup Jensen, Medlem af Folketinget for Venstre,


Af Michael Aastrup Jensen, Medlem af Folketinget for Venstre

Venstre sikrer en ansvarlig grøn skattereform uden skattestigninger, som regeringen ellers havde lagt op til

Endelig er der landet en aftale om en ansvarlig grøn skattereform. Jeg er stolt af at kunne sige, at mit parti og jeg har sikret markante CO2-reduktioner, hvor skatterne samlet set er faldet med 2 mia. kr. og hvor der er holdt en hånd under Danmarks velstand.

Den socialdemokratiske regering havde lagt op til en grøn skattereform med øget skat, der ville forringe Danmarks vækst og velstand. Nu står vi i stedet med en reform, der skaber et solidt fundament for en reel grøn omstilling for virksomhederne.

For mig og Venstre har det været afgørende at sikre, at den nye CO2-afgift bliver kompenseret af tilsvarende skattelettelser. Med denne nye grønne skattereform indføres der en CO2 afgift, som skal give virksomhederne et incitament til at foretage en grøn omstilling.

Det bliver altså dyrere at udlede CO2, men billigere at producere grønnere. Det giver virksomhederne større grund til at investere i grønne løsninger. I regeringens eget udspil var der lagt op til at gøre alle danskere fattigere, fordi de nye klimaskatter ikke skulle modsvares af skattelettelser.

Det vil betyde tab af velstand for Danmark. Denne skattestigning ville være kommet oveni, at regeringen har hævet skatterne over 40 gange siden de trådte til, og oveni, at de har sikret os den dårlige førsteplads over det mest beskattede land i verden.

Men den grønne omstilling bliver bestemt ikke nem for alle – det ved vi også godt. Derfor har jeg, sammen med Venstre, blandt andet også sikret, at der reserveres 2 mia. kr. til at støtte nogle af de virksomheder, der har særligt svært ved at omstille sig.

Det gælder især for brancher, hvor prisen på teknologien ikke umiddelbart gør en grøn omstilling mulig for dem endnu.
Slutteligt skal vi gøres uafhængige af Putins naturgas.

Derfor har det været afgørende for os, at der prioriteres midler til at styrke biogasproduktionen. Det er både godt for miljøet og det hjælper de virksomheder, som endnu ikke kan have et elektrisk energiforbrug.




Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2022 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Nej, vi kan ikke leve af at producere mad som ”Bonderøven”
Nej, vi kan ikke leve af at producere mad som ”Bonderøven”
Debat
Forslag fra SF om vinterhjælp skal behandles i byrådet.
Forslag fra SF om vinterhjælp skal behandles i byrådet.
Debat
Som forbruger er det svært at forstå at møllerne står stille
Som forbruger er det svært at forstå at møllerne står stille
Debat
Ingen kvaler Skatteborgerne betaler.
Ingen kvaler Skatteborgerne betaler.
Debat
Ringboulevarden: Politisk magtarrogance.
Ringboulevarden: Politisk magtarrogance.
Debat
Iben Sønderup stopper som folketingskandidat
Iben Sønderup stopper som folketingskandidat
Debat
Det er faktum at løn betyder noget.
Det er faktum at løn betyder noget.
Debat
Mange tak for tilliden
Mange tak for tilliden
Debat
Fordebat om energianlæg ved Overgaard og Purhus er i gang
Fordebat om energianlæg ved Overgaard og Purhus er i gang
Debat
Hvor skal pengene komme fra?
Hvor skal pengene komme fra?
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder