Annonce
Del på Facebook   Print siden

Vellykket ungeindsats i Randers bag ny håndbog i at håndtere sårbare ungdomsliv

Forside
Tirsdag 10. september 2019 kl. 09:00

Vellykket ungeindsats i Randers bag ny håndbog i at håndtere sårbare ungdomsliv

Bysekretariatet i Randers udgiver i dag i samarbejde med to ungdomsforskere metodehåndbogen "Kunsten at håndtere sårbare ungdomsliv".

Håndbogen er blevet til på baggrund af en vellykket fireårig indsats for sårbare unge i Randers. Projektet kaldet MyWay har modtaget støttet fra VELUX FONDEN og er evalueret af de to forfattere til bogen Jens Christian Nielsen og Helle Rabøl Hansen og har indtil nu haft deltagelse af ca. 150 unge 15-25-årige, som har været ramt af mistrivsel.

Flere unge i Danmark mistrives
Mere end hver tiende ung i Danmark mistrives. De er endt mellem to stole. Ikke "syge" nok til behandling eller "raske" nok til livet. De unge føler sig ofte sorteret fra, og de har behov for at styrke deres sociale kompetencer. Ofte har mobning sat dybe spor.

"Så mange unge af hver ungdomsårgang mistrives, og det bliver vi simpelt hen nødt til at tage alvorligt. Disse unge repræsenterer alle samfundslag, og de skal have mulighed for et godt ungdomsliv, en uddannelse og et job. Vi har ikke råd til - hverken menneskeligt eller samfundsøkonomisk - at tabe så mange unge" siger Louise Hou Kragh, der er leder af Bysekretariatet.

"Kunsten at håndtere sårbare ungdomsliv" viser nye veje til, hvordan MyWay kan supplere anden kommunal indsats i at hjælpe sårbare unge godt på vej ind i voksenlivet. Navnet MyWay er valgt for at markere, at her er en indsats, der tager deltagerens perspektiv.

"Det mindset og den metode, der ligger bag MyWay, vil vi gerne dele med andre professionelle. Det er netop den triade af indsatser, som beskrives nærmere i bogen ´Kunsten at håndtere sårbare ungdomsliv´, der har virket så effektfuldt overfor unge der mistrives" fortæller projektmedarbejder i MyWay Tine Kolind-Bille.

"Vi hører tit ordene "andre vil mig ikke". Størstedelen af de unge, som har været med i MyWay, har været inde og ude af forskellige forløb, inden de kom her. Det er typisk unge, som er endt på overførselsindkomst eller er frafaldstruede på en uddannelse. Unge som mangler at få fodfæste i livet og på arbejdsmarkedet - unge som har brug for en ny chance" fortsætter Tine Kolind-Bille.



Gratis videndeling
Tine Kolind-Bille og Louise Hou Kragh håber på, at metodehåndbogen vil blive taget godt imod af andre, som arbejder med sårbare unge:

Bogen vil fra i dag være tilgængelig for alle, idet den kan downloades gratis som pdf fra både Randers Kommunes og Bysekretariatets hjemmeside.

"Jeg tror, at mange, som arbejder med unge, vil kunne have gavn af bogen. Ud over at være en metodehåndbog i MyWay-modellens tre ben: Mentorforløb, psykologsamtaler og gruppeforløb, er der øvelser og skabeloner, som vil kunne bruges i for eksempel en undervisningssammenhæng. " siger Louise Hou Kragh og fortsætter:

"MyWays resultater fra Randers viser positive forandringer for de ca. 150 unge, der har gennemgået et forløb. Vi håber, at kendskabet til denne bog kan medvirke til at øge trivslen blandt unge i hele landet."

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Forside
Dødsfald
Dødsfald
Randers
Så stoppede festen
Så stoppede festen
Forside
Lug, beskær og plant i efteråret
Lug, beskær og plant i efteråret
Forside
Lager/Produktionslokaler udlejes
Lager/Produktionslokaler udlejes
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder