Alarm 112

Velafviklet pokalsemifinale i Aarhus trods strømsvigt og udskydelse

Omkring 15.000 østjyske fodboldfans kom torsdag aften lidt senere i seng end oprindeligt planlagt, da fodboldkampen mellem AGF og FC Nordsjælland måtte udskydes fra kl. 20.00 til kl. 21.30 grundet tekniske udfordringer med belysningen på stadion. Set med politiets briller forløb optakten og selve kampen uden nævneværdige udfordringer, men efter slutfløjtet blev aftenens forløb for […]

Velafviklet pokalsemifinale i Aarhus trods strømsvigt og udskydelse
12. april 2024
Af Redaktion

Omkring 15.000 østjyske fodboldfans kom torsdag aften lidt senere i seng end oprindeligt planlagt, da fodboldkampen mellem AGF og FC Nordsjælland måtte udskydes fra kl. 20.00 til kl. 21.30 grundet tekniske udfordringer med belysningen på stadion.

Set med politiets briller forløb optakten og selve kampen uden nævneværdige udfordringer, men efter slutfløjtet blev aftenens forløb for meget for en gruppe tilrejsende fans af udebaneholdet.

På Stadion Allé i Aarhus C forsøgte blandt andet en 17-årig ung mand fra Farum at indlede sig i slagsmål med en gruppe forbipasserende fans af hjemmeholdet, hvorefter politiet måtte gribe ind.

Den 17-årige udviste en aggressiv og konfronterende adfærd og kaldte i den forbindelse betjentene for diverse skældsord, hvorefter han blev anholdt. Den 17-årige erkendte, og hans mor blev kontaktet og orienteret om episoden.

Også en 17-årig ung mand fra Allerød deltog i urolighederne, hvorfor også han blev anholdt med den fornødne magt og ilagt håndjern, sigtet for ordensbekendtgørelsen, fornærmelig tiltale af politiet og maskering, som han blev fundet i besiddelse af. Han erkendte alle forhold og hans far blev kontaktet.

Også de sociale myndigheder blev underrettet om de to unge mænds opførsel.

I forbindelse med anholdelsen af uromagerne forsøgte en gruppe af personer, som de 17-årige var en del af, at blande sig i politiets arbejde, hvorfor det blev nødvendigt at trække stave og tilkalde flere betjente og hundepatruljer for at få ro på situationen.

En kvinde blev efterfølgende bidt af en politihund, da hun forsøgte at komme igennem politiets afspærring ved de anholdte personer. Den pågældende kvinde blev senere genkendt og kan se frem til at blive sigtet for ikke at efterkomme politiets anvisninger.

Også en 23-årig mand fra Birkerød blev anholdt, sigtet for ikke at efterkomme politiets anvisninger, da også han forsøgte at gå gennem hundepatruljernes afspærringer. Den 23-årige mand blev ligeledes bidt af en politihund, da han forsøgte at forcere afspærringen.

De tre anholdte blev løsladt senere på aftenen og fik i fællesskab lov at tage toget mod Sjælland.

Færdselskontrol med fokus på spritkørsel

Læs også: Færdselskontrol med fokus på spritkørsel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev