“Invitationen til at deltage gik på, at CenterPartiet ikke ville få plads i panelet, men på tilskuerpladserne uden garanti for at få ordet i løbet af udsendelsen. Sådan leger vi ikke. Jeg kan bruge min tid bedre end på at være fyld i et tv-studie,” siger Per Schultz-Knudsen, der i sit svar til tv-stationen har kritiseret den for ikke at leve op til kriteriet for objektiv journalistik, men derimod laver en tendentiøs udsendelse forklædt som objektiv valgoplysning.
“Jeg kan ikke acceptere, at et nyhedsmedie mener sig berettiget til at prioritere mellem spidskandidaterne og partierne. I dette tilfælde, at nogle er værdige til at sidde i panelet, mens andre ikke findes værdige her. Dermed giver TV2/Østjylland og andre medier, der forskelsbehandler de opstillede partier, vælgerne et skævt billede af valgkampen. Både TV Nord og TV Midt-Vest inviterer partiernes spidskandidater med på lige betingelser – uanset antallet af opstillede partier,” fastslår CenterPartiets byrådskandidat i Randers.
Skriv din mening om nyheden herunder.
Du kan tilmelde dig Byen.nu’s nyhedsbrev her på siden til højre.