Alarm 112

Værktøj stjålet fra container

Værktøj stjålet fra container

Redaktion
Af Redaktion 26. april 2021

Af Carina Kondrup

Ukendte gerningsmænd brød i weekenden ind i nogle containere, der står på en byggeplads på Marienhoffvej i Ryomgård. Her blev der stjålet en del værktøj til en værdi af mange tusinde kroner.

Det er uvist præcist, hvornår tyveriet fandt sted, men det er formentligt sket i et tidsrum mellem fredag kl. 15.00 og søndag kl. 14.45, hvor indbruddet blev opdaget og anmeldt.

Har du lagt mærke til noget mistænkeligt omkring Marienhoffvej? Så hører Østjyllands Politi gerne fra dig på 114