Siden reglerne om vanvidskørsel blev skærpet i 2021, er bilister i Danmark ifølge Rigspolitiet blevet sigtet for vanvidskørsel mere end 5.400 gange.
En central del af reglerne betyder, at politiet kan beslaglægge og senere konfiskere det køretøj, der er blevet brugt til vanvidskørsel – også selv om bilen tilhører en anden end føreren.
Netop det kritiserer professor Jens Elo Rytter og advokat og studielektor Mikael Kenno Fogde fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.
”Det er meget sjældent, jeg støder på et juridisk problem, hvor jeg kan mærke helt ned i maven, at der er noget galt,” siger Jens Elo Rytter, professor på Center for Ret og Sikkerhed.
Kan ramme familie og venner
Problemet kan blandt andet opstå, hvis en bilejer låner sin bil til et familiemedlem eller en ven, som efterfølgende bliver taget for vanvidskørsel.
Ifølge forskerne kan ejeren i den situation risikere at miste bilen, selv om vedkommende ikke selv har begået noget ulovligt.
”Vores artikel fokuserer på de private lån, hvor man for eksempel har udlånt sin bil til sit barn eller til en ven, som så bliver taget for vanvidskørsel. I mange situationer vil der stå en bilejer, som ikke har nogen mulighed for at forudse, at et udlån af bilen vil føre til vanvidskørsel. Og typisk vil man jo ikke have dækket sig juridisk ind, som en forhandler eller et leasingselskab kan gøre,” siger Jens Elo Rytter.
Leasingselskaber og bilforhandlere kan typisk sikre sig gennem kontrakter, hvor kunden hæfter for bilens værdi, hvis køretøjet bliver beslaglagt. Den mulighed har private bilejere ikke nødvendigvis.
Læs også:
Biler solgt for mere end 84 millioner kroner
Når et køretøj bliver endeligt konfiskeret, bliver det typisk solgt på auktion.
Siden 2021 er beslaglagte biler ifølge oplysningerne blevet solgt for mere end 84 millioner kroner.
Nogle bilejere har efterfølgende købt deres egen bil tilbage på auktion.
”Det illustrerer meget godt, at der er noget galt med loven, synes jeg. For hvis man virkelig synes, at det er produktivt at tage bilen fra ejeren, så giver det jo ikke mening, at vedkommende bare kan købe den tilbage,” siger Jens Elo Rytter.
Han peger samtidig på, at værdien af konfiskationen kan variere kraftigt.
”Man kan jo køre vanvidskørsel i en gammel spand, der har en værdi af 5000 kroner, eller man kan gøre det i en bil, der koster flere millioner. Samme forbrydelse, men sanktionen vil jo være helt forskellig fra sag til sag,” siger han.
Kan være i konflikt med ejendomsretten
Forskerne mener, at reglerne kan være i konflikt med Grundlovens paragraf 73 om ejendomsretten samt bestemmelser om ejendomsret i EU’s charter om grundlæggende rettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
”Essensen i kritikken er, at man mangler en god grund til at tage det værktøj, der er brugt til at begå en forbrydelse, når værktøjet ikke er ejet af lovovertræderen og i øvrigt ikke har nogen værdi for politiet i opklaringsarbejdet. Hvordan kan man retfærdiggøre det indgreb, som kan være økonomisk belastende for en sagesløs ejer?” siger Jens Elo Rytter.
Forskerne mener, at konfiskationen af en sagesløs ejers bil med rimelighed kan sammenlignes med ekspropriation.
”Altså at man lægger beslag på privatpersoners ejendom uden at have tilstrækkeligt gode grunde til, at man kan gøre det erstatningsfrit. I alle mulige andre tilfælde, skal myndighederne betale erstatning, når privat ejendom eksproprieres af staten, og det har jo aldrig været meningen med lovgivningen,” siger han.
Foreslår højere bøder i stedet
Forskerne foreslår, at konfiskation helt fjernes som et strafelement, og at vanvidsbilister i stedet kan mødes med større bødestraffe.
”Vi vil gerne understrege, at vi med denne artikel ikke taler for, at vanvidsbilisme ikke skal straffes alvorligt. Det bliver det faktisk allerede med fængsel og frakendelse af kørekort. Det er alvorlige sanktioner for en alvorlig lovovertrædelse. Men at konfiskere den anvendte bil, også hvor den ikke ejes af føreren, medfører nogle juridiske problematikker, som vi mener er værd at kigge på,” siger Jens Elo Rytter.
Det regnes som vanvidskørsel
Reglerne trådte i kraft i marts 2021. Vanvidskørsel omfatter blandt andet kørsel med mindst 200 km/t eller mindst 100 km/t og samtidig mere end det dobbelte af den tilladte hastighed.
Det omfatter også spirituskørsel med en promille over 2,00 samt blandt andet særlig hensynsløs kørsel og visse alvorlige tilfælde, hvor andre bliver dræbt, kommer til skade eller udsættes for nærliggende fare.
Som udgangspunkt kan vanvidskørsel medføre ubetinget frakendelse af kørekortet i mindst tre år, bøde og mindst 20 dages ubetinget fængsel.
Forskerne Jens Elo Rytter og Mikael Kenno Fogde har behandlet problemstillingen i artiklen ”Konfiskation af private tredjemænds køretøj efter vanvidskørsel – retstilstanden og forholdet til ejendomsretten”, der er udgivet i tidsskriftet Juristen.
Læs også: