Del på Facebook   Print siden

Uro skaber problemer i skolen – og løsningen starter med viden om hvorfor

Forside
Mandag 7. oktober 2019 kl. 17:00

Uro skaber problemer i skolen – og løsningen starter med viden om hvorfor

Uro, der forstyrrer undervisningen, er et stort problem i skolen. Men når vi griber ind, bør vi først forstå, hvordan uroen er et problem, og hvorfor der er uro.

Den første forskningsoversigt i DPU og NCS' nye serie 'Pædagogisk indblik' giver et praktisk overblik over, hvad vi ved om undervisningsforstyrrende uro i skolen.
Det er ikke blot i Danmark, men også i en række andre, især vestlige lande, at undervisningsforstyrrende uro udgør et stort problem i skolen. Det går ud over elevernes læring og trivsel, det går ud over lærernes arbejdsglæde, og det er en del af forklaringen på, at mange lærere opgiver lærergerningen.

"Undervisningsforstyrrende uro er et problem, der ofte tages op i den offentlige debat, og som lærere, elever, forældre, politikere, embedsmænd og andre efterlyser mere viden om. Ofte går skolerne direkte i løsningsmode. Det kan man ikke fortænke dem i, fordi problemet er der lige her og nu. Men jeg vil gerne opfordre til, at de først kigger nærmere på, hvordan uroen kommer til udtryk, hvornår og hvordan den er et problem, og hvilke forklaringer der kan være på uro i en klasse. Målet er, at forskningsoversigten kan give det løbende arbejde med at finde gode svar på den praktiske pædagogiske udfordring, som uro i skolen er, et stærkere fundament af forskningsviden," siger Helle Plauborg, lektor ved DPU, Aarhus Universitet.

I 'Pædagogisk indblik' giver Helle Plauborg et overblik over forskningen i undervisningsforstyrrende uro og dykker ned i en række temaer: Hvad kan man forstå ved uro, hvorfor er uro et problem og for hvem, hvor udbredt er problemet, hvorfor er der uro osv. Forskningsoversigten omtaler også forskellige tiltag til at reducere uroen, fx forskellige klasseledelsessystemer, forholdet mellem ris og ros i undervisningen og egentlige pædagogiske virkemidler.

Hvad er der på spil?

Ifølge Helle Plauborg er store dele af forskningen præget af, at den ikke beskæftiger sig med, hvad vi egentlig skal forstå ved undervisningsforstyrrende uro, og hvad der kan være grundene til den.

"Vi tager ofte for givet, at vi ved hvad uro er, eller opererer med en forenklet opfattelse af uro, der overser, hvor komplekst et fænomen det er. Den grundforståelse af uro, der dominerer forskningen, fokuserer på individet: Det er de enkelte elevers adfærd, der er problemet. En anden grundforståelse er kontekstuel, dvs. den ser uroen som et fænomen, der ikke kan isoleres fra den måde, undervisningen og skolen er organiseret på. Endelig er der en grundforståelse, der ser uro i skolen som et symptom på overordnede udfordringer i samfundet, som fx ændrede opdragelses- og pædagogiske idealer eller en gennemgribende kulturel rastløshed," siger Helle Plauborg.

Uroen udfordrer de pædagogisk idealer

Forstyrrelser i form af småsnakken, kommentarer, udbrud og elever, der forlader deres plads, udgør det største problem i forhold til uro i skolen. Forskningsoversigten peger på, at denne uro ofteanskues og udforskes som et isoleret fænomen.

"Det betyder, at der nemt opstår et modsætningsforhold mellem skolernes pædagogiske idealer og deres tiltag til at reducere den undervisningsforstyrrende uro. Idealer, der handler om dialog, samarbejde og medansvar, mens interventionerne over for uroen ofte rimer mere på lydighed, konformitet og tilpasning til autoriteter. Det er klart, at det er problematisk, hvis man på skolerne i et forståeligt forsøg på at reducere uroen, kommer til at praktisere en pædagogik, der går i modsat retning af det, skolen gerne vil med sine elever," siger Helle Plauborg.



"Uro kan også bidrage med noget"

Samtidig med forskningsoversigten udgiver DPU, Aarhus Universitet en podcast, hvor Helle Plauborg fortæller om undervisningsforstyrrende uro i skolen og om sin forskningsoversigt. Hør også, hvordan en lærer og en pædagog fra Måløvhøj Skole i Ballerup bruger forskningsoversigten til at håndtere uro i praksis - og hvordan fire folkeskoleelever fra 2., 6. og 8. klasse oplever uro i skolen. De fortæller bl.a., hvordan uro også kan bidrage med noget positivt.

© Copyright 2020 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Mand flygtede fra færdselsuheld
Mand flygtede fra færdselsuheld
Forside
Godt nytår fra DMI
Godt nytår fra DMI
Forside
Rigtig godt nytår!
Rigtig godt nytår!
Forside
Fremtidens luftfart kræver store omvæltninger
Fremtidens luftfart kræver store omvæltninger
Forside
Ved at skifte til mere bæredygtigt brændstof som electrofuels, foretage
Brems for rådyret og kør katten over?
Brems for rådyret og kør katten over?
Forside
Vi har netop stillet uret til 'vintertid' og i ugerne herefter, er der øget risiko for påkørsler af dyr.
H.K.H. Kronprinsessen afslører årets Julemærke
H.K.H. Kronprinsessen afslører årets Julemærke
Forside
Salget bidrager til et helt unikt dansk hjælpearbejde.
Nyt videncenter skal styrke landdistriktsforskning
Nyt videncenter skal styrke landdistriktsforskning
Forside
Videncenter for Landdistrikter skal formidle viden, give bedre overblik over
Ny gratis svampeapp: Nu kan du artsbestemme svampe med din mobil
Ny gratis svampeapp: Nu kan du artsbestemme svampe med din mobil
Forside
Kan du kende de svampe, du finder på din vej? Statens Naturhistoriske Museum er en af hovedkræfterne bag Danmarks Svampeatlas, som nu giver
Vintertid: Så mange bilister har problemer i mørket
Vintertid: Så mange bilister har problemer i mørket
Forside
På søndag stiller vi igen uret en time tilbage, og med vintertiden bliver de lyse dage erstattet med mørke eftermiddage og tidlige aftener.
Oplev nutidig Færøsk naturfortolkning
Oplev nutidig Færøsk naturfortolkning
Forside
Kom og oplev nutidig Færøsk naturfortolkning i topklasse. Birgit Kirke præsenterer sine seneste fantastiske værker i Galleri Aadalen.


Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev