Kultur
Unikt foredrag i Randers: ”Storfyrstinden” Jutta Graae og dansk modstandsbevægelse
Foredrag i Historisk Samfunds tirsdag, den 21. januar 2025, kl. 19.00 – 21.00 i Helligåndshuset, Randers ved Trine Engholm Michelsen, ph.d. i international politik m.m. Alle er velkomne, gratis for medlemmer og 50 kr. for ikke-medlemmer. Der er, som altid, kaffe mm i pausen.
Jutta Graae med dæknavnet Storfyrstinden var under Besættelsestiden en af Englands vigtigste kontakter i Danmark. Hun var bankassistent om dagen og hemmelig agent om aftenen. Og Jytte Graae spillede en nøglerolle i forbindelse med Danmarks befrielse.
Tirsdagens foredrag i Helligåndshuset tager afsæt i Trine Engholm Michelsens bog ”Storfyrstinden” fra 2021. Foredrag, bog samt den nyligt sendte TV-serie er med andre ord bidrag til fortællingen om både kvinder i Modstandsbevægelsen og om kvinder i Danmarkshistorien.
Man sagde, om Jutta Graae, at hun vidste det meste men tav med det hele. For hun overholdt sin tavshedspligt meget nøje og bl.a. derfor forblev hun i gennem årerne ret ukendt i Danmark. Men blandt de Allierede var hun kendt og hun havde hele tre dæknavne. I Danmark var hun kendt under dæknavnet Storfyrstinden, i England som Haddock og i Sverige som Den Røda Neljika.
Trine Engholm Michelsen fortælling om Besættelsestidens 6 år set i Storfyrstindens alias Jutta Graaes perspektiv. Hvad drev hende? Hvad følte hun? Hvor og hvordan spillede hun en rolle? Hvordan ændrede hun historiens gang? Hvordan lykkedes hun?
Jutta Graae, født i Hillerød i 1906 og død i Havndal i 1997, blev Member of the Order of the British Order of the Brithsh Empire i 1947, fik Kong Christian X`s Erindringsmedalje for Deltagelse i Krigen 1940 -45 og modtog Ebbe Munch-Prisen i 1991.
Selv udgav Jutta Graae bogen ”Værnepligt” i 1995 og hun giftede sig i 1960 med en anden af besættelsestidens helte nemlig med Flemming Juncker til Overgård Gods, der som bekendt, ud over sin store indsats i modstandsbevægelsen, var landskendt for sine mange afvandingsprojekter – og landbrugsforbedringer – af godsets jorde ned mod Mariager Fjord.