Del på Facebook   Print siden

Unikke jazzportrætter udstilles i Kulturhusets cafe

Randers
Mandag 10. juni 2024 kl. 20:00

Unikke jazzportrætter udstilles i Kulturhusets cafe
Bibliotekets musikformidler Mik Stegger i Kulturcaféen, hvor skildringer af nogle af jazzhistoriens største navne er udstillet i juni 2024.


Fotografen Ole Brask og tegneren Klaus Albrectsen forevigede den internationale jazz-elite fra 1960'erne og frem. Et udvalg af deres unikke billeder vises nu i Kulturhusets cafe i juni 2024.

På væggene i Kulturhusets cafe kan man i disse dage opleve unikke skildringer af nogle af jazzhistoriens allerstørste navne. Der er blandt andet portrætter af saxofonisterne Ben Webster og Dexter Gordon, klarinettisten Benny Goodman og orkesterlederen Duke Ellington. De udstillede værker er signeret af fotografen Ole Brask og tegneren Klaus Albrectsen.

Billederne er hentet fra den store samling af jazz-materialer, der er opbygget hos Syddansk Universitetsbibliotek siden 1997. At den flotte, internationalt orienterede samling har hjemme i Danmark, er ikke tilfældigt ifølge Randers Biblioteks musikformidler, Mik Stegger:

"Jazzen var spillevende i Danmark op igennem det 20. århundrede, og en lang række store amerikanske jazznavne var bosat i København i perioden fra 1950'erne og et par årtier frem," siger Mik Stegger og fortsætter: "I forhold til USA var kulturen herhjemme frisindet og langt mere åben overfor afroamerikansk musik, for et folkeligt dansk publikum havde allerede lyttet til jazz i årtier - ikke mindst under besættelsen. Derfor var årtierne efter anden verdenskrig en veritabel guldalder for genren herhjemme, og klangene fra miljøet omkring Jazzhus Montmartre gav simpelthen genlyd i hele verden."

Som en sidegevinst leverede perioden også motivstof til en række danske fotografer og billedkunstnere, der fik chancen for at komme helt tæt på og knytte venskaber blandt jazzgenrens ypperste eksponenter. Ole Brask og Klaus Albrectsen var blandt kunstnerne, der forevigede perioden, og det er et fint udpluk af deres værker, der nu kan ses i Kulturhusets cafe i Stemannsgade.

Udstillingen "Jazzportrætter" er blevet til i et samarbejde mellem Universitetsbiblioteket, Vejle Bibliotekerne og musikformidlingsplatformen Bibzoom. Den kan ses på hverdage mellem kl. 10.30 og 15.30 til og med fredag den 28. juni.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Ny campus i Randers er på vej
Ny campus i Randers er på vej
Randers
Elektrisk medvind til HHX-elever
Elektrisk medvind til HHX-elever
Randers
Stor RandersQ fodboldfest på lørdag
Stor RandersQ fodboldfest på lørdag
Randers
Lokale spejdere med ukrainske rødder gjorde en forskel for naturen i Assentoft
Lokale spejdere med ukrainske rødder gjorde en forskel for naturen i Assentoft
Randers
Efter 12 år med mestringsvejledning: Kunstner åbner udstilling
Efter 12 år med mestringsvejledning: Kunstner åbner udstilling
Randers
Kommunen forbedrer udsigten til skulpturen Bar Roma
Kommunen forbedrer udsigten til skulpturen Bar Roma
Randers
Kan fremtidens energisystemer arbejde sammen? To eksperter giver deres bud
Kan fremtidens energisystemer arbejde sammen? To eksperter giver deres bud
Randers
Undgå sommerens rejsekatastrofe - forny dit pas nu
Undgå sommerens rejsekatastrofe - forny dit pas nu
Randers
5 ting om vinbjergsnegle de færreste ved - og en opskrift
5 ting om vinbjergsnegle de færreste ved - og en opskrift
Randers
Randers Kommune sender afgørelse om miljøskade i høring hos DSH Recycling A/S
Randers Kommune sender afgørelse om miljøskade i høring hos DSH Recycling A/S
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder