Nyheder

Unge vælger stadig storbyerne trods politiske tiltag – 78 procent søger mod storbyernes uddannelser

Trods flere års politisk indsats for at styrke uddannelsesmulighederne i landdistrikterne, viser nye tal, at langt størstedelen af de unge stadig søger ind på videregående uddannelser i de største byer. Ifølge Landdistrikternes Fællesråd er udviklingen stagneret, og der er behov for yderligere politiske og økonomiske tiltag.

Unge vælger stadig storbyerne trods politiske tiltag – 78 procent søger mod storbyernes uddannelser
Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd Foto: Mads Krabbe
Dinny Eriksen
Af Dinny Eriksen 6. juli 2025

Uændret andel vælger storbyerne

For tredje år i træk søger 78 pct. af alle ansøgere til videregående uddannelser mod København, Aarhus, Odense eller Aalborg. Det viser de nyeste tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. I alt har 66.609 søgt ind i én af de fire største byer – en stigning på 387 ansøgere sammenlignet med 2024.

Samtidig viser tallene, at 18.899 har søgt mod uddannelsesinstitutioner uden for storbyerne. Det er et beskedent fald på 31 personer i forhold til året før.

Fællesråd: Tiltag har endnu ikke virket

Hos Landdistrikternes Fællesråd skaber tallene bekymring. Ifølge formand Steffen Damsgaard viser de, at de politiske initiativer endnu ikke har haft den ønskede effekt.

– Vi må konstatere, at de seneste års politiske fokus på at placere flere uddannelsesudbud uden for de fire største byer ikke har rykket på fordelingen af ansøgere mellem land og by. Dermed er de decentrale videregående uddannelser fortsat under stort pres, udtaler han.

Nye tilbud er ikke nok

Damsgaard anerkender dog de seneste politiske skridt i den rigtige retning.

– Jeg vil gerne kvittere for den politiske indsats, der har bidraget til, at der er kommet nye decentrale uddannelser, udflyttede pladser fra de store byer samt flere muligheder for sommer- og vinterstart. Men flere uddannelsesudbud kan tydeligvis ikke stå alene. Det kræver både tid og ressourcer at vende den mangeårige søgning til storbyerne, understreger han.

Enkelte lokale succeshistorier

Trods den overordnede tendens, peger Damsgaard på, at visse uddannelser uden for de store byer har oplevet fremgang. Blandt dem er Fredericia Maskinmesterskole, der har haft en stigning på 25 pct. i ansøgertallet, samt SIMAC i Svendborg med en stigning på 16 pct.

Fællesrådet foreslår differentieret SU

For at få flere unge til at vælge en videregående uddannelse i landdistrikterne, mener Landdistrikternes Fællesråd, at der skal tænkes i flere og mere konkrete incitamenter.

– Flere studiepladser uden for de største byer fortsat, samt differentieret SU håber vi, at man politisk vil undersøge nærmere. Men foruden et økonomisk incitament, jobgaranti samt praktikpladser, så er stærke studiemiljøer samt etablering af uddannelseskollegier også oplagte løsninger, siger Steffen Damsgaard.

Fremtiden kræver målrettet indsats

Hvis den geografiske ubalance i uddannelsesvalg skal ændres, kræver det ifølge Damsgaard en samlet indsats, hvor både økonomi, beskæftigelse og sociale forhold indgår som en del af løsningen. Han opfordrer politikerne til at tage udviklingen alvorligt og handle derefter.