Unge på landet tager ansvar: Hver anden arbejder frivilligt

Frivillighed blomstrer i landdistrikterne

Frivillighed blomstrer i landdistrikterne Når man kører gennem de mindre byer og landsbyer i Danmark, møder man et rigt foreningsliv med aktiviteter, der spænder fra fodboldtræning til fællesspisninger og lokale festivaler. Dette mangfoldige tilbud er skabt og drives af unge på landet, der har gjort frivilligt engagement til en naturlig del af deres hverdag.

En omfattende undersøgelse fra LandboUngdom afslører, at unge på landet i langt højere grad end deres jævnaldrende i større byer engagerer sig frivilligt. Konkret viser tallene, at 52 procent af de 15-25-årige, der bor i byer med maksimalt 5.000 indbyggere, arbejder frivilligt. Dette står i skarp kontrast til landsgennemsnittet på 36 procent blandt unge generelt.

Kulturen præger engagementet

Forskellen mellem land og by handler ikke kun om tilgængelighed, men om en dybereliggende kultur, hvor fællesskab og gensidig hjælp er grundlæggende værdier. I landbosamfundet er der en tradition for, at alle bidrager, når der er behov for det – hvad enten det drejer sig om høstarbejde eller opretholdelse af lokale aktiviteter.

Denne kultur betyder, at unge på landet tidligt lærer, at deres bidrag er afgørende for, at lokalsamfundet fungerer. Uden frivillige hænder ville mange af de aktiviteter og tilbud, der gør livet attraktivt på landet, simpelthen ikke eksistere.

Engagement giver indflydelse og trivsel

Undersøgelsen peger på flere positive konsekvenser af det høje frivillige engagement blandt unge på landet. De unge, der arbejder frivilligt, oplever en 14 procent højere grad af indflydelse på samfundets beslutninger sammenlignet med deres ikke-frivillige jævnaldrende.

Denne oplevelse af at kunne påvirke og bidrage til forandringer i deres nærmiljø styrker både deres selvtillid og følelse af tilhørsforhold. Samtidig viser forskning, at frivilligt arbejde har en positiv effekt på mental sundhed og livskvalitet, da det giver en følelse af at være værdifuld og betydningsfuld for andre.

Frivillighed som familietradition

Et interessant fund i undersøgelsen er, at frivilligt engagement ofte går i arv. Hele 73 procent af de unge, der arbejder frivilligt, har forældre, der ligeledes engagerer sig i frivilligt arbejde. Dette tyder på, at holdninger til samfundsengagement formes tidligt i hjemmet og videregives fra generation til generation.

Når unge på landet vokser op med forældre, der deltager i skolebestyrelser, idrætsklubber eller andre lokale initiativer, bliver frivilligt engagement en naturlig del af deres verdensbillede. De lærer, at det at bidrage til fællesskabet ikke blot er en mulighed, men en forventning og en måde at tage ansvar på.

Stærke lokalsamfund gennem engagement

Eksperter understreger, at når unge engagerer sig frivilligt, skaber de ikke kun aktiviteter for sig selv, men styrker hele lokalsamfundet. Det frivillige foreningsliv fungerer som en platform, hvor unge kan tage ansvar, udvikle lederskab og opbygge netværk, der rækker ud over deres egen aldersgruppe.

For unge på landet bliver frivilligt arbejde således både en måde at skabe mening i deres eget liv og en investering i deres lokalsamfunds fremtid. De bidrager til at opretholde den livskvalitet og det fællesskab, der gør landdistrikterne attraktive at bo i.

Fremtidens lokalsamfund

Undersøgelsen, der er baseret på data indsamlet blandt over 6.000 unge i perioden februar til maj 2025, tegner et billede af en generation, der aktivt vælger at tage ansvar for deres nærmiljø. I en tid, hvor mange bekymrer sig om unges engagement og samfundssind, viser unge på landet, at frivillighed og fællesskab stadig er levende værdier.

Deres engagement er ikke blot en hobby eller en måde at få tiden til at gå på – det er fundamentet for, at livet på landet forbliver attraktivt og meningsfuldt for kommende generationer.

Kilde: LandboUngdom