Unge kæmper om hver en kvadratmeter i storbyerne, mens videregående uddannelser i småbyerne bliver valgt fra

Færre studerende i mindre studiebyer trods stort ansøgertal

Optagelsen på videregående uddannelser viser en fortsat skæv fordeling mellem de store og mindre studiebyer. I år er der optaget 248 færre studerende på uddannelsesinstitutioner uden for København, Aarhus, Aalborg og Odense sammenlignet med sidste år – et fald på 2 procent. Dette sker til trods for, at antallet af ansøgere har været stort set uændret.

Kun 25 procent af nye studerende vælger nu at påbegynde deres videregående uddannelser i de mindre studiebyer, hvilket markerer tredje år i træk med samme lave andel. Denne tendens bekymrer eksperter, som peger på behovet for større balance i uddannelseslandskabet.

Kritisk mangel på studieboliger i storbyerne

Samtidig kæmper de fire største studiebyer med historisk få ledige lejeboliger. Data fra ejendomsbranchen viser, at der i alle de store uddannelsesbyer er færre tilgængelige boliger end sidste år, hvilket skaber yderligere pres på de studerende, der søger mod disse destinationer.

Paradokset er tydeligt: Mens storbyer mangler studieboliger og infrastruktur til at rumme alle ansøgere, står mindre studiebyer med veludrustede uddannelsesmiljøer og ledig kapacitet. Op mod 21.000 ansøgere har modtaget afslag på deres førstevalg, mange af dem har måske ikke overvejet mulighederne i de mindre uddannelsesbyer.

Økonomiske incitamenter som del af løsningen

Landdistrikternes Fællesråd foreslår en differentieret SU-ordning som et af flere tiltag for at gøre videregående uddannelser i mindre byer mere attraktive. Forslaget indebærer en forhøjelse af SU’en med 20-60 procent afhængigt af studiebyens størrelse og placering.

For studerende i 35 landdistriktskommuner kunne dette konkret betyde op til cirka 11.000 kroner om måneden før skat. Formålet er at kompensere for højere transportomkostninger og andre udgifter forbundet med at studere i mindre byer.

Bredere tiltag nødvendige for balance

Økonomiske incitamenter kan dog ikke stå alene. Eksperter peger på behovet for en helhedsorienteret tilgang, der omfatter moderne studieboliger, studierelevante jobs, jobgaranti efter uddannelse og bedre offentlig transport til uddannelsesinstitutionerne.

Udviklingen har konsekvenser ud over det rent uddannelsesmæssige. Mange landdistriktskommuner kæmper med at tiltrække veluddannede borgere, og færre studerende i de mindre studiebyer forværrer denne udfordring. Samtidig står uddannelsesmiljøerne i disse byer over for usikkerhed som følge af mindre ungdomsårgange i de kommende år.

Afgørende for fremtidens geografiske balance

Den skæve fordeling af studerende på videregående uddannelser spejler en større samfundsudvikling, hvor ressourcer og talenter koncentreres i de største byer. For at skabe et samfund i bedre geografisk balance er det nødvendigt med aktive politiske tiltag, der gør det attraktivt for unge at vælge uddannelse og senere bosætning i mindre byer.

Mange landdistriktskommuner har gjort store anstrengelser for at lokke uddannede tilbage efter endt studium i de store byer, men med begrænset succes. Derfor bliver det i stigende grad vigtigt at tiltrække de studerende allerede under uddannelsen.

Kilde: Landdistrikternes Fællesråd