Unge i mistrivsel står over for forhøjet risiko for alvorlige problemer senere i livet

Undersøgelsen er gennemført af forskere ved Statens Institut for Folkesundhed og er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Regional Health.

Data fra ungdomsuddannelser over hele landet

Studiet bygger på spørgeskemabesvarelser fra knap 68.000 unge mellem 15 og 19 år, indsamlet i 2014 på gymnasier og erhvervsskoler landet over. De unge blev spurgt ind til deres trivsel og mentale sundhed. På baggrund af svarene kunne forskerne opdele deltagerne i fire hovedgrupper:

• Grøn gruppe: unge, der trives godt med høj livskvalitet, stærkt selvværd, gode relationer til venner og forældre samt sjældne følelser af stress eller ensomhed.
• Rød gruppe: unge, der mistrives på de fleste områder og ofte oplever tristhed, ensomhed og stress.
• Gul og orange gruppe: unge, der befinder sig mellem de to yderpunkter.

Forskerne tager udgangspunkt i Verdenssundhedsorganisationen WHO’s definition af mental sundhed, som både omhandler livskvalitet og trivsel samt evnen til at fungere i hverdagen og indgå i relationer med andre.

Langsigtede konsekvenser

De unge blev fulgt i otte år, indtil de var mellem 23 og 27 år. Ved at koble spørgeskemasvarene til landsdækkende registre kunne forskerne kortlægge sammenhængen til psykisk sygdom, selvskade, selvmordsforsøg, skadestuebesøg som følge af alkohol eller stoffer, vold samt dødelighed.

Resultaterne viste en tydelig sammenhæng mellem mistrivsel i ungdommen og alvorlige problemer senere i livet.

Professor Janne Tolstrup, der har ledet studiet, forklarer:

”Vi finder, at de unges egen vurdering af deres mentale sundhed har stor betydning for, hvordan det går dem fremover. Blandt unge i den røde gruppe var det for eksempel næsten hver femte, der senere fik en psykiatrisk diagnose, mens det kun gjaldt fire procent af unge i den grønne gruppe.”

Risikoen for selvskade og selvmordsadfærd var også væsentligt forhøjet blandt de unge i den røde gruppe. Her var sandsynligheden mere end ti gange højere end blandt de unge i den grønne gruppe.

Sociale forhold spiller ind

Studiet peger desuden på en tæt sammenhæng mellem mistrivsel og unges livsomstændigheder. Unge, der oplevede dårlig trivsel, havde oftere forældre med økonomiske problemer, psykisk sygdom eller alkoholmisbrug.

Ifølge Janne Tolstrup er det bemærkelsesværdigt, at undersøgelsen kun omfattede unge, som allerede var i gang med en ungdomsuddannelse – en relativt ressourcestærk gruppe. Alligevel var sammenhængen mellem mistrivsel og negative udfald meget markant.

”Det vigtige er, at vi faktisk kan se, hvem der trives, og hvem der mistrives – og at mistrivsel i ungdommen har konsekvenser mange år frem. Derfor skal vi tage de unges egne udsagn om, hvordan de har det, dybt alvorligt,” siger hun.

Bag projektet

Studiet er gennemført af Statens Institut for Folkesundhed med støtte fra TrygFonden.