

Unge hjælper børn den 1. oktober - du kan også være med
RandersLørdag 23. september 2023 kl. 16:00

Randers HF & VUC – kursisterne instrueres af Røde Kors om indsamlingsopgaven |
Uddannelsesinstitutionerne i Randers støtter op om indsamlingen. Randers HF & VUC er i år ny Røde Kors samarbejdspartner. Desuden deltager nu Randers FCs ungeprojekt “Talents of Tomorrow” med indsamlingsbøsser på stadion. Elever på Randers Statsskole og Paderup Gymnasium har i mange år trofast samlet ind til Røde Kors. Årets indsamling går til børn i fattige lande og udsatte børnefamilier i Danmark.
Alle 800 elever på Randers Statsskole var samlet for at høre Julie Bergstrand-Christensen, Røde Kors fortælle om sit hjælpearbejde i Ukraine. Bagefter kunne eleverne melde sig som indsamlere.
På Randers HF & VUC er alle klasserepræsentanterne klædt på til opgaven. Kursisternes Røde Kors ambassadør Lucia Andersen og skolens Røde Kors kontakt lektor Anette Nielsen støtter nu indsatsen for at motivere mange fra skolen til at samle ind.
Randers FC er ikke kun en fodboldklub, men laver også sociale indsatser for unge. Deltagerne i “Talents of Tomorrow” vil samle ind på stadion, når Randers FC spiller mod Silkeborg IF på indsamlingsdagen søndag den 1. oktober.
Projektchef Eline Vemmelund Skov siger: “Det er naturligt for os at afprøve nye samarbejder og tiltag, som både kan være med til at styrke vores unge, men i særdeleshed også bidrage til en større sag.”
Indsamlingsleder Karin Bjerregaard Rasmussen, Randers Røde Kors er glad for, at både skolerne og de unge vil deltage. “Vi kan mærke stort engagement, for i år støtter Røde Kors udsatte børn. De unge vil godt bruge et par timer på at stemme dørklokker. Måske kan de også overtale mor, far, storesøster eller naboen til at blive indsamler. Både unge, familier og seniorer er velkomne som indsamlere”, opfordrer Karin.
Røde Kors Landsindsamling søndag den 1. oktober
Tilmelding: https://www.rodekors.dk/indsamling/vaerd-vide-som-indsamler
I år går støtten til
- Ukrainske børn og familier ramt af krig og børn i Yemen og Afghanistan, som sulter. Du samler ind, så vi kan nå endnu flere med livsvigtig mad, vand, lægehjælp og beskyttelse.
- Børn i udsatte familier herhjemme, som ikke har adgang til de andres fællesskaber.
Når du samler ind, får du typisk omkring 1.000 kr. i bøssen. Og de rækker langt. Fx til:
• Livreddende mad til 12 underernærede børn i en måned
• Varme nødhjælpstæpper til 20 børn og voksne på flugt
• En feriedag på en ferielejr for 3 udsatte børn i Danmark

800 elever på Statsskolen lytter til Julie, Røde Kors udsendte til Ukraine
© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Randers
![]() Konkurrencen skaber fællesskab, det sjoveste ved dagen er dysterne Randers | ![]() | ![]() Mandagens strømpris Randers |
![]() | ||
![]() Skift til grøn varme og få tilskud Randers | ![]() | ![]() Job på plejehjem giver andet blik på livet Randers |
![]() |