Job

Unge får skattelettelse fra 2026

Teenagere slipper for arbejdsmarkedsbidrag og får flere penge mellem hænderne

Søren Greve
Af Søren Greve 28. oktober 2025

Fra 1. januar 2026 kan unge under 18 år se frem til lidt flere penge i lønposen. Regeringen har besluttet, at de ikke længere skal betale arbejdsmarkedsbidrag, og det betyder en mærkbar forskel for tusindvis af unge med fritidsjob.

Flere penge for det samme arbejde

I dag betaler alle lønmodtagere – også unge – otte procent i arbejdsmarkedsbidrag af deres løn. Men fra næste år bliver det altså anderledes for de yngste.

De nye regler betyder, at unge slipper for bidraget indtil udgangen af det år, hvor de fylder 17 år. Tjener man eksempelvis 50.000 kroner på et år, vil det give en besparelse på omkring 4.000 kroner.

”Fra 2026 skal unge under 18 år ikke længere betale arbejdsmarkedsbidrag. Det betyder, at de unge skal betale mindre i skat og får et større rådighedsbeløb. I 2026 bliver frikortet umiddelbart på omkring 54.100 kr., men det bliver større, fordi der er et beskæftigelsesfradrag på 12,75 % af lønnen. Er ens løn fx 50.000 kr., vil beskæftigelsesfradraget altså være 6.375 kr.,” siger Søren Bech, skatteekspert i PwC.

Automatisk frikort fra 13 år

Samtidig bliver det lettere for de unge at komme i gang med fritidsjob. Fra 2026 får alle automatisk et skattekort – som regel et frikort – fra de fylder 13 år. Dermed behøver unge ikke længere selv søge om skattekort, når de får deres første job.

”Ligesom alle andre danskere bør unge under 18 år gå ind og tjekke forskudsopgørelsen for 2026 og rette den til, hvis den ikke er rigtig. Det er vigtigt at huske, at hvis du modtager børnebidrag, skal det beskattes hos barnet ligesom normalbidraget, og det påvirker størrelsen på frikortet. I 2025 er normalbidraget på 19.236 kr.,” forklarer Søren Bech.

Mere i lommen – også lokalt

De nye regler betyder, at unge fremover kan beholde en større del af deres løn, hvilket både kan mærkes i hverdagen og i det lokale handelsliv. For mange teenagere betyder ændringen, at de får flere penge til opsparing, fritid og forbrug – og samtidig en blidere introduktion til arbejdsmarkedet.