Ung socialdemokrat overtager posten som formand for Randers Nordkreds

14. marts 2023

På vegne af Socialdemokratiet Randers Nordkreds Efter 16 år på kredsformandsposten overdrager Hans Esdahl nu formandsskabet til Michele Offenbach Hundborg, som ved gårsdagens generalforsamling blev enstemmigt valgt som ny kredsformand efter indstilling fra kredsbestyrelsen. 32-årige Michele Offenbach Hundborg arbejder til dagligt som organisatorisk udviklingskonsulent på Socialområdet i Region Midtjylland. Michele har stor erfaring fra det…

På vegne af Socialdemokratiet Randers Nordkreds

Efter 16 år på kredsformandsposten overdrager Hans Esdahl nu formandsskabet til Michele Offenbach Hundborg, som ved gårsdagens generalforsamling blev enstemmigt valgt som ny kredsformand efter indstilling fra kredsbestyrelsen.

32-årige Michele Offenbach Hundborg arbejder til dagligt som organisatorisk udviklingskonsulent på Socialområdet i Region Midtjylland. Michele har stor erfaring fra det organisatoriske arbejde i Socialdemokratiet, hvor hun det seneste år har siddet som organisatorisk næstformand i Fællesledelsen, politisk næstformand i Kredsbestyrelsen samt som udvalgsmedlem i Verdensmålsudvalget.

Ifølge Folketingsmedlem, Malte Larsen, er Michele Offenbach Hundborg den helt rette kandidat til at overtage formandsposten.

“Jeg kender Michele som en ung, fremadstormende og utrolig dygtig kvinde, som har stor gennemslagskraft, et solidt politisk overblik samt en særdeles god evne til at samarbejde. Hun er derfor den helt rigtige til formandsposten” lyder det fra Malte Larsen.

På generalforsamlingen blev Malte Larsen genvalgt som folketingskandidat for Socialdemokratiet Randers Nordkreds. Malte har siddet i Folketinget siden 2019 og sidder aktuelt som IT- og Digitaliseringsordfører.

På Kredsgeneralforsamlingen orienterede Niels Fuglsang desuden om arbejdet i Europa-Parlamentet og om den netop indgåede aftale om energieffektivitet.