Nyheder

Ung Randers-Uge-åbning

Eventlederen hedder Mette Bertelsen. Hun lover, at allerede åbningsarrangementet fredag 20. august er præget af et par af de hotteste, unge stjerner på den danske pophimmel. De unge stjerner er repræsenteret ved Jon & Kato. Jon fra Popstars på TV har sammen med DJ Kato fået et kæmpehit med Turn the Lights on, der har […]

Ung Randers-Uge-åbning
3. august 2010
Af Redaktion

Eventlederen hedder Mette Bertelsen. Hun lover, at allerede åbningsarrangementet fredag 20. august er præget af et par af de hotteste, unge stjerner på den danske pophimmel.

De unge stjerner er repræsenteret ved Jon & Kato. Jon fra Popstars på TV har sammen med DJ Kato fået et kæmpehit med Turn the Lights on, der har været vist næsten 1,5 millioner gange på Youtube og hærget de danske hitlister i den seneste tid.

De to meget hypede, unge mandlige kunstnere, får følgeskab af gruppen The Fireflies, der nåede finalen i den seneste udgave af X Factor. Gruppen, der blev sat sammen af tre individuelle deltagere af dommer Soulshock, har udgivet sin første cd, og har som en af deltagerne 15-årige Mathilde, der går i 9. klasse på C. la Cours Skole i Randers.

Og så er det en af Danmarks morsomste mænd, Lars Hjortshøj, der både selv underholder og kæder begivenhederne sammen ved åbningen på Østervold, hvor det også afsløres, hvem der er blevet Årets Randers-borger 2010.

Inden det sker, har stand-up komikeren præsenteret borgmester Henning Jensen Nyhuus, der, som traditionen byder det, officielt åbner Randers Ugens 10 dages festlige buket, der er blandet af aktiviteter, shows, musik, udstillinger, teater og meget meget mere.

Cirka 5000 var med til åbningsarrangementet i 2009 på Østervold, og med et forøget ungdommeligt islæt i programmet, forventer Eventsekretariatets leder endnu flere deltagere i år.

Tilmeld dig BYEN.nu’s gratis nyhedsbrev.

Gode nyheder: Næste år bliver det billigere for dig at sende pakker med PostNord

Læs også: Gode nyheder: Næste år bliver det billigere for dig at sende pakker med PostNord

Tilmeld dig vores nyhedsbrev