Del på Facebook   Print siden

Undgå svipsere på svipturen

Danmarkidag
Tirsdag 7. maj 2024 kl. 17:00

Undgå svipsere på svipturen
Arkivfoto: GF Forsikring


Langt de fleste danskere har helt styr på rejseforsikringen til ferierejsen. Men hvordan er man egentlig dækket, når man bare lige skal på en forlænget weekend nu, hvor det er højsæson for svipture? Det medlemsejede GF Forsikring kommer med gode råd.

Kr. Himmelfart og Pinsen står for døren, og de ekstra forårsfridage bruger danskerne flittigt på at sætte lidt ekstra ind på oplevelseskontoen. Det er højsæson for svipture og forlængede weekender uden for landets grænser - men den hyggelige weekendvisit kan hurtigt blive en ærgerligt et af slagsen, advarer GF Forsikring.

- Når vi rejser ud over landets grænser, så skal man være opmærksom på, at der er tale om en rejse i forsikringsteknisk forstand, uanset om det drejer sig om en forlænget weekend i Harzen eller en ferierejse, der strækker sig over længere tid. Med en rejseforsikring er man dækket, hvis man fx bliver så dårlig, at man får brug for hjemtransport. Det kan nemlig blive rigtig dyrt uden en rejseforsikring, forklarer direktør for Skadehjælp hos GF Forsikring, Martin Rundager.

Husk rejseforsikringen til weekendturen

Mens vi typisk er opmærksomme på, at fx en sommerferierejse kræver en rejseforsikring, så står rejseforsikringen ofte ikke øverst på huskelisten til den mere spontant planlagte sviptur, fortæller Martin Rundager:

- Mange udnytter forårets fridage til en spontan forlænget weekend, og her er det mindst lige så vigtigt at tjekke, om man er rigtig dækket, hvis uheldet skulle være ude, siger han.

Direktøren peger på, at man i yderste konsekvens kan have gavn af rejseforsikringen, selv i forbindelse med en shoppingtur over grænsen eller på en endagstur med fx færgen fra Gedser til Rostock.

- Er man så uheldig, at bliver syg eller kommer til skade og ikke kan komme hjem igen, kan man komme til at hænge på hjemtransporten, siger Martin Rundager.

Husk det blå EU-sygesikringskort

De blå EU-sygesikringskort sørger dog for, at du i et EU-land får behandling sidestillet med borgerne i det pågældende land. Derfor råder Martin Rundager til, at man får tjekket, om det blå EU-sygesikringskort skal fornyes inden turen.

- Det blå EU-sygesikringskort er vigtigt at huske at have med, selv hvis man bare skal over grænsen og handle ind til konfirmationen. Skulle man være uheldig og brække benet på parkeringspladsen syd for grænsen, dækker kortet behandling på et offentligt hospital i Tyskland, siger han.

Han peger samtidig på at man også skal være opmærksom på at have en rejseforsikring ved ophold i et feriehus i Danmark, når opholdet er mere end tre døgn. Det kan dække erstatningsferie ved indlæggelse i mere end halvdelen af ferien.

GF Forsikrings tre tips til rejser og forsikring:

• Tjek altid om din rejseforsikring dækker din destination – herunder ferierejser i Danmark. Oftest skal din rejseforsikring tilpasses til enten Europa eller resten af verden.
• Tjek om din rejseforsikring dækker fx skisport eller anden farlig sport, hvis det er relevant.
• Tag stilling til, om rejseforsikringen skal indeholde afbestilling, hvis dækningen ikke er standard.
• Husk altid det blå EU-sygesikringskort ved ferier i EU. Det sidestiller dig med borgerne i det land, du opholder dig i.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

10 tips til bedre it-sikkerhed i ferien
10 tips til bedre it-sikkerhed i ferien
Danmarkidag
Skader for 40 millioner kroner sidste år: Mange danskere oplever utryghed ved løse hunde
Skader for 40 millioner kroner sidste år: Mange danskere oplever utryghed ved løse hunde
Danmarkidag
Bliver du ramt af nostalgi? Den legendariske Nimbus genopstår - som el-cykel
Bliver du ramt af nostalgi? Den legendariske Nimbus genopstår - som el-cykel
Danmarkidag
Falck klar til at udbrede løsning: Adgang til krisepsykolog kan hjælpe øjenvidner
Falck klar til at udbrede løsning: Adgang til krisepsykolog kan hjælpe øjenvidner
Danmarkidag
Forløbsplaner kan nu også findes på sundhedsjournalen
Forløbsplaner kan nu også findes på sundhedsjournalen
Danmarkidag
Alm. Brand forlænger aftale med Håndboldkvinderne og bliver ny sponsor for Håndboldskolerne
Alm. Brand forlænger aftale med Håndboldkvinderne og bliver ny sponsor for Håndboldskolerne
Danmarkidag
Mange ved ikke, hvor strømmen kommer fra, men interesserer sig for elpriserne
Mange ved ikke, hvor strømmen kommer fra, men interesserer sig for elpriserne
Danmarkidag
Stigning i stress blandt unge danskere: Ny app kan hjælpe
Stigning i stress blandt unge danskere: Ny app kan hjælpe
Danmarkidag
Nordea-fonden åbner pulje på 40 mio. kr. til naturprojekter
Nordea-fonden åbner pulje på 40 mio. kr. til naturprojekter
Danmarkidag
3F mener, at kriminelle skal frakendes ret til at drive virksomhed - hvad mener du?
3F mener, at kriminelle skal frakendes ret til at drive virksomhed - hvad mener du?
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder