Annonce
Del på Facebook   Print siden

Undgå at blive syg af grillmaden

Danmarkidag
Lørdag 25. juni 2022 kl. 19:00

Undgå at blive syg af grillmaden
Arkivbillede


Af redaktionen

Undgå at blive syg af grillmaden

Hver sommer bliver mange danskere syge af fødevarebakterier, og især den ellers så hyggelige grillaften er synderen. Fødevarestyrelsen sparker derfor en offensiv i gang på de sociale medier med gode råd til sommerens måltider.

​Når du som selvbestaltet grillmester langer pølser, bøffer og marinerede kyllingefileter over spisebordet, er der god grund til at huske på hygiejnen.

Flere danskere bliver syge af fødevarebakterier om sommeren end om vinteren, og én af de primære årsager er dårlig hygiejne ved havegrillen. Det vurderer specialkonsulent Gudrun Sandø i Fødevarestyrelsen.

- Den skyldige bakterie er ofte campylobacter, som især findes på råt fjerkrækød. Der skal kun få campylobacterbakterier til at gøre dig syg, og det går ofte galt, hvis man ikke har fokus på at holde råt kød adskilt fra færdigstegt kød. En klassisk fejl er at bruge den samme grilltang til det rå og til det stegte kød, siger Gudrun Sandø.

Symptomerne på infektion kan være alt fra mild diarré, feber, kvalme og opkast til langvarig diarré og voldsomme mavesmerter.

Årsagen til, at campylobacter især er et problem ved grillaftener kan være, at stemningen ved havegrillen typisk er lidt mere afslappet og uformel og med knap så stort fokus på hygiejne, som når vi kokkererer indendørs i vores køkken, fortæller Gudrun Sandø.

Fødevarestyrelsen er klar med gode råd til sommerens måltider
Det er ikke kun grillmaden, som du risikerer at blive syg af i sommermånederne. Når temperaturerne stiger og måltiderne rykker udendørs, er der større sandsynlighed for, at maveknebsfremkaldende bakterier generelt får lov til at vokse frem og sprede sig.

De typiske fejl er blandt andet, at man lader maden stå for længe og lumre i sommervarmen, ikke får sat varerne hurtigt nok på køl, når man har været ude at handle, eller at man glemmer at skylle vandmelonen, inden man skærer den ud.

Derfor sætter Fødevarestyrelsen ind med en sommeroffensiv på de sociale medier, som skal minde danskerne om den gode hygiejne i sommervarmen.

- Vi har en stribe hygiejneråd klar til sommermånederne, som vi deler med forbrugerne på Fødevarestyrelsens facebookside og Instagram-profil. Vores håb er, at vores følgere vil dele dem med familie og venner, så flest muligt undgår at blive syge af maden i sommermånederne, siger specialkonsulent Niels Ladefoged Nielsen fra Fødevarestyrelsen.

Fire hurtige råd om hygiejne til din grillaften

-Hold råt kød adskilt fra færdig mad, f.eks. salat, brød og færdigstegt kød.
-Gennemsteg kylling, hakkebøffer og ferske pølser.
-Undgå at røre ved det rå kød og vask hænder jævnligt – hvis det ikke er muligt, så brug håndsprit.
-Brug en ren grilltang eller en ren gaffel samt ren tallerken til færdigstegt kød.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Danmarkidag
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Danmarkidag
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Danmarkidag
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Danmarkidag
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Danmarkidag
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
Danmarkidag
Husk sommertid på søndag og undgå en hilsen fra P-vagten
Husk sommertid på søndag og undgå en hilsen fra P-vagten
Danmarkidag
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Danmarkidag
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Danmarkidag
Organisationer starter ny indsats: Pærfekt Croquis vil gøre op med snævre kropsidealer
Organisationer starter ny indsats: Pærfekt Croquis vil gøre op med snævre kropsidealer
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder