Kultur

Underværket inviterer til kunsthåndværkmarked lørdag den 1. marts

Lørdag den 1. marts kl. 10.00-14.00 åbner Underværket dørene til et stemningsfyldt kunsthåndværkmarked med gratis entré.

Nanna Madsen
Af Nanna Madsen 27. februar 2025

Oplev håndværk, kreativitet og unikke fund 

Gå på opdagelse i Underværkets hyggelige, overdækkede gade, hvor mere end 30 talentfulde kunsthåndværkere står klar med deres kreationer inden for forskellige kunsthåndværk. Her kan du både beundre det håndværksmæssige arbejde, få en snak med de passionerede skabere og tage et unikt fund med hjem. 

Hvis du selv får lyst til at være kreativ, er det muligt at male på keramik eller lave smykker. Hver workshop koster 100 kr. pr. person.  

Mad, drikke og stemning i top 

Ingen markedsdag uden gode smagsoplevelser! Deli’en Østervold deltager også i markedet med en pop-up bod, hvor du kan købe en lækker sandwich af friskbagt surdejsbrød, lidt sødt til ganen samt økologisk juice, vin og kaffe. 

Underværket sørger også for den rette atmosfære med stemningsfuld livemusik fra den lokale musiker Mia Elisa, der fylder rummet med hyggelige toner. 

Tidspunkt: lørdag den 1. marts kl. 10.00-14.00

Sted: Underværket