Annonce
Del på Facebook   Print siden

Underværket indbyder: Jazzkvintet med filmiske evner

Randers
Søndag 19. marts 2023 kl. 10:00

Underværket indbyder: Jazzkvintet med filmiske evner
Foto: Underværket


Det bliver en koncert med harmonisk og melodisk, ja nærmest filmisk musik, når Søren Østergaard Pedersen Kvintet optræder for Jazz Randers på Underværket torsdag den 30. marts. Kvintetten præsenterer melodier primært fra 2021-albummet "With An Open Mind", der er blevet beskrevet som et af de senere års smukkeste danske jazzplader.

Søren Østergaard Pedersen er manden bag det hele. Han spiller kontrabas. Allerede som 11-årig begyndte han i det vestjyske med en Fender Jazz bas, som han har endnu. Så oplevede han Niels Henning Ørsted Pedersen spille i Ringkøbing, og kontrabassen blev hans ét og alt. Det kan høres på musikken, at den er skrevet af en kontrabassist, som lægger bunden og nærmest bærer sine musikere gennem melodierne, mens han også selv formår at være i front af det musikalske udtryk.

Vestjyden blev først fynbo i en årrække og så midtjyde. Han er uddannet rytmisk bassist på Syddansk Musikkonservatorium i Odense og underviser i dag i bas - kontrabas som elbas - på MGK Midtvest i Holstebro. Med sin trio Trias modtog Søren Østergaard Pedersen en Danish Music Award allerede i 2012, og siden har han spillet uafbrudt i mange sammenhænge og indenfor flere genrer som jazz, rock, folk og pop.

Ved indspilningen af "With An Open Mind" sammensatte kontrabassisten et hold af håndplukkede musikere, og de er med på Underværket den 30. marts. Det er Simon Krebs på guitar, Asbjørn Kamban på flygelhorn, Andreas Bøttiger på tenorsax og Sune Rahbek på trommer. Sidstenævnte har tidligere besøgt Jazz Randers som medlem af Jacob Venndts Fabulous Swingtrio.

Der ligger små - og større - historier bag kompositionerne fra Søren Østergaard Pedersen, og dem vil publikum få et grundigt indblik i, når musikken spilles.




Foto: Underværket


© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Flere fitnesscentre i Randers bliver til PureGym
Flere fitnesscentre i Randers bliver til PureGym
Randers
Nyt kapitel skrevet for Swim Team Neptun
Nyt kapitel skrevet for Swim Team Neptun
Randers
150 affaldsindsamlere mødtes på Justesens Plæne lørdag for at samle affald
150 affaldsindsamlere mødtes på Justesens Plæne lørdag for at samle affald
Randers
Mandagens strømpris
Mandagens strømpris
Randers
Forening vil bygge et helt særligt fristed til kræftramte børn og deres familier
Forening vil bygge et helt særligt fristed til kræftramte børn og deres familier
Randers
Vilde med vand: 350 elever fra Randers markerede Vandets Dag
Vilde med vand: 350 elever fra Randers markerede Vandets Dag
Randers
Store følelser og musikalsk udtryk på spil med Randers Kammerorkester
Store følelser og musikalsk udtryk på spil med Randers Kammerorkester
Randers
Tre eminente musikalske soulmates på Tante Olga
Tre eminente musikalske soulmates på Tante Olga
Randers
Randers Teater udvider sæsonen
Randers Teater udvider sæsonen
Randers
Nye regler: Førtidspensionister i job kan ikke få frakendt pensionen
Nye regler: Førtidspensionister i job kan ikke få frakendt pensionen
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder