Annonce
Del på Facebook   Print siden

Ukrainere bliver SOSU'er og lærer dansk samtidigt

Randers
Søndag 19. marts 2023 kl. 12:00

Ukrainere bliver SOSU'er og lærer dansk samtidigt
Foto: Colourbox


I en ny indsats bliver ukrainere oplært i SOSU-faget og lærer samtidigt det danske sprog. 30 ukrainere har hver fået en sprogmakker, som lærer dem op i faget, mens de taler dansk sammen.

De 30 ukrainere er lige nu i praktik på kommunens ældrecentre og i hjemmeplejen. De har hver især en fast sprogmakker, som er en sosu-medarbejder, som oplærer dem i sosu-fagets opgaver. Samtidigt lærer de at tale dansk ved at tale sproget med deres sprogmakker, mens de løser arbejdsopgaverne sammen.

"Det er vigtigt at tale en masse, når man skal lære det nyt sprog. Det får ukrainerne virkelig mulighed for i den her indsats. Samtidigt bliver de oplært i sosu-faget og kommer ind i en branche, hvor de har mulighed for at gøre en forskel for mennesker, som har brug for det. Der er generel mangel på medarbejdere i plejesektoren, så der talrige gevinster ved at få ukrainerne ind på dette område," siger Bo Vestergaard, formand for Beskæftigelsesudvalget i Randers Kommune.

Forud for opstart har ukrainerne, som modtager beskæftigelsesindsats på Jobcenter Randers, været til infomøde, hvorefter det bedste hold er udvalgt til indsatsen. Holdet har gennemgået et 14 dages undervisningsforløb hos Randers Social- og Sundhedsskole samt et særligt forløb på Sprogcenter Randers i brancherettet dansk, som er særligt målrettet deres nye hverdag i plejesektoren. Således er der fra Jobcenter Randers side investeret i at klæde de deltagende ukrainere godt på til at indgå i indsatsen.

Målet med indsatsen er, at når ukrainerne har gennemført forløbet, at de i første omgang bliver en del af Randers Kommunes vikarkorps, og at de på længere sigt kan opnå fast ordinært arbejde inden for omsorgsområdet.

"Mange ukrainere er på landsplan blevet ansat i landbruget og servicebranchen, hvor der ikke er så høje krav til at kunne tale det danske sprog. I Randers Kommune har vi i tillæg fokus på sprogundervisning og grundig introduktion til samfund og arbejdskultur for at åbne en bredere vifte af job- og uddannelsesmuligheder for ukrainerne," siger Bo Vestergaard og tilføjer:

"Det er samtidigt vores plan at udbrede sprogmakker-konceptet til andre områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Og står en virksomhed og mangler en række medarbejdere i en særlig branche, så er Sprogcenter Randers klar til at hjælpe med brancherettede sprogmakkerkurser."

Indsatsen med at uddanne sprogmakkere og få ukrainerne ind i plejesektoren er et samarbejde mellem Randers Social- og Sundhedsskole, Jobcenter Randers, Sprogcenter Randers og Randers Kommunes Omsorgsområde.

Svært at lære dansk
Irishka Semesova har været i Danmark siden marts 2022 og er uddannet sygeplejerske i Ukraine. Hun er glad for at få muligheden for at få erfaringer i den danske plejesektor og have en sprogmakker, som kan afhjælpe de sproglige barrierer:

"Det er svært at lære dansk, men jeg er blevet bedre. Og jeg er glad for mine nye opgaver og for at hjælpe mennesker. Jeg møder nye mennesker og får nye venner, og det er rigtig godt for mig," siger Irishka Semesova. I fremtiden håber hun at uddanne sig videre:

"Jeg vil gerne blive her og uddanne mig som sosu-hjælper," siger Irishka Semesova.

Godt sprogøre
Christina Lindholm er uddannet sygeplejerske og arbejder som sosuassistent. Hun er sprogmakker med Irishka Semesova på Kristrupcentret. Hun har været på kursus på Sprogcenter Randers, hvor hun er blevet oplært i at lære dansk fra sig og tale med Irishka i enkle vendinger.

"Når vi arbejder sammen, foregår det hele på dansk, så jeg må af og til stoppe op og gentage mig selv eller skrive det ned. Jeg fortæller Irishka, hvad jeg gør, og jeg peger på ting og fortæller, hvad det hedder. Det er spændende at prøve at tænke pædagogik ind i en travl hverdag, hvor man skal tale meget langsomt og forståeligt. Men Irishka har virkelig sprogøre, og det er fantastisk at se, når hun fanger det og opdager, hvad det handler om," siger Christina Lindholm, sosu-assistent på Kristrupcenteret.

På sprogcenteret har Christina også fået en introduktion til ukrainsk sprog og kultur.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Randers
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Randers havde 131
Randers
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Randers frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Randers
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Randers
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Imponerende præstation: Randers samler 270 kilo affald og 9000 cigaretskod op i naturen
Randers
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Randers
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Fra Randers til Hadsund: Oplev motorcykelmagi i det nordjyske!
Randers
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Randers
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Ny Pantstation åbner i Randers: En festlig indvielse med kaffe, kage og gaver
Randers
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Sci-Fi-Con i Randers - en stor succes
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder