Annonce
Del på Facebook   Print siden

Udrykningskøretøjer risikerer ikke længere uretmæssige stærekassebøder

112
Lørdag 4. juli 2020 kl. 10:29

Udrykningskøretøjer risikerer ikke længere uretmæssige stærekassebøder
Foto: Vejdirektoratet



Rigspolitiet har fundet en løsning for stærekassebøder, så førere af brandbiler, ambulancer og andre udrykningskøretøjer ikke uretmæssigt får bøder tilsendt efter en udrykningskørsel.

Det er slut med at udrykningskøretøjer risikerer bøder, når de kører forbi en af Vejdirektoratets stærekasser i høj fart i forbindelse med udrykningskørsel.

Rigspolitiet har fundet en løsning, der sikrer, at køretøjerne sorteres fra i sagsbehandlingen. Det betyder, at førere af eksempelvis brandbiler eller ambulancer ikke efterfølgende skal bruge tid på at dokumentere, at hastighedsoverskridelsen skete i forbindelse med en udrykning.

”Det er glædeligt, at vi nu har fundet en løsning, så vi undgår at udrykningskøretøjer får bøder uretmæssigt og bagefter skal bruge tid på at dokumentere, at det var i forbindelse med en udrykning”, siger Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Løsningen består i at sagsbehandlerne i forbindelse med den manuelle gennemgang af hastighedssager frasorterer de sager, hvor det visuelt kan konstateres ud fra det optagne billede, at der er tale om et udrykningskøretøj. I disse tilfælde, som vil omfatte langt de fleste sager, vil der ikke blive udstedt et bødeforelæg.

”Det er en pragmatisk og praktisk løsning, som løser de uhensigtsmæssigheder, der har været. Det er ikke noget, der koster tid eller penge for politiet, og vi vil opdage langt de fleste sager på denne måde”, siger Christian Berthelsen.

Med løsningen er der en risiko for, at uberettigede hastighedsovertrædelser begået af beredskabsaktører ikke vil blive sanktioneret. Derfor har politiet besluttet at indføre stikprøvevise kontroller. Ved disse kontroller efterprøver politiet, om der i det enkelte tilfælde har været tale om en udrykningskørsel. Stikprøvekontrollen skal omfatte et bredt udsnit af beredskabsaktørerne og forskelligartede hastighedsovertrædelser.

Indtil videre gælder løsningen ikke politiet, men alene de øvrige beredskabsaktører (ambulancer, brandvæsen, akutlæge mv.) Det skyldes, at der i forhold til politiets udrykningskørsel er behov for at gennemføre en ændring af retsplejeloven, før den beskrevne løsningsmodel vil kunne gælde for politiets uniformerede biler.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

112

Falske bankbude på spil i Østjylland: Flere ældre snydt
Falske bankbude på spil i Østjylland: Flere ældre snydt
112
Sigtet for besiddelse af stoffer og ammunition
Sigtet for besiddelse af stoffer og ammunition
112
Østjylland: 53-årig mand fundet død under mistænkelige omstændigheder
Østjylland: 53-årig mand fundet død under mistænkelige omstændigheder
112
Anholdt mellem Randers og Viborg: Begik vold med blandt andet støvsugerrør
Anholdt mellem Randers og Viborg: Begik vold med blandt andet støvsugerrør
112
Opmærksom nabo hjalp med at afvise falsk bankbud
Opmærksom nabo hjalp med at afvise falsk bankbud
112
Dømt for organiseret handel med amfetamin på Randers Togstation
Dømt for organiseret handel med amfetamin på Randers Togstation
112
Østjylland hårdt ramt: Mange anmeldelser om tyveri fra personbiler
Østjylland hårdt ramt: Mange anmeldelser om tyveri fra personbiler
112
Tragisk udgang af færdselsuheld mellem knallert og bil
Tragisk udgang af færdselsuheld mellem knallert og bil
112
To gange kørsel uden førerret på 7 minutter
To gange kørsel uden førerret på 7 minutter
112
Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder