Annonce
Del på Facebook   Print siden

Udligningskroner skal fremtidssikre Randers Kommune

Debat
Onsdag 6. maj 2020 kl. 17:35

Udligningskroner skal fremtidssikre Randers Kommune


Læserbrev af Christian Brøns, borgmesterkandidat (V), Fyensgade 10, 8900 Randers C.

Hele forhandlingen om en ny udligningsreform har været præget af et uskønt forløb med planlagte angrebsmanualer, læk af dokumenter med videre. Heldigvis lykkedes det tirsdag d. 5. maj at nå til enighed om en udligningsreform, der sikrer bedre balance imellem landets 98 kommuner - og gør op med de store forskelle mellem Øst – og Vestdanmark.

Der er alt for stor forskel på at vokse op som barn i Havndal kontra Hørsholm, hvor man kan tilbyde en meget bedre service og en bedre start på livet – på grund af pengepunges størrelse. Det råder den nye udligningsreform heldigvis bod på.

I Randers Kommune står vi nemlig til at modtage ekstra 65 mio. i 2021 stigende til 107 mio. i 2023 og i årene frem jævnfør de første gennemregninger. Men inden vi lader champagnepropperne springe i ekstase og øger vores serviceniveau markant, så bør vi reflektere over, hvorfor vi er endt i en situation, hvor der er behov for så stor en udligning, og hvad vi kan gøre for at skabe en bæredygtig økonomi og dermed også velfærd fremadrettet.

Randers er dels udfordret i forhold til tilflytning. De kommuner vi konkurrerer med som eksempelvis Silkeborg har de seneste to år haft en tilflytning på 1.000 nye borgere om året. I Randers Kommune har vi derimod i perioden oplevet et fald på 460 personer. Det betyder, at vi er færre til at deles om vores fælles udgifter og velfærd – det går udover den service, vi kan tilbyde borgerne.

Samtidigt har vi i forhold til andre kommuner et alt for lavt anlægsniveau. Vi investerer for lidt i os selv, vores byer, landdistrikter og kommune. Vi bruger sammenlignet med en kommune som Horsens omkring 1.000 kr. mindre pr. indbygger på anlæg. Det gør os alt i alt mindre attraktive for nye tilflyttere, investorer med videre.

Skal vi bruge de nye udligningskroner forsvarligt, så skal vi investere i fremtiden, selvom det her og nu er fristende at bruge pengene på bedre velfærd. Vi skal opgradere den infrastruktur, der i årtier er blevet forsømt – projekter som en ny broforbindelse, forlængelse af Ringvejen udvidelse af Århusvej, så vi sikrer mindre spildtid for virksomheder og borgere. Vi skal investere i en ny Dronningborghal, så vi får markant bedre forhold, end dem vi kender i dag. Give et løft til vores daginstitutioner, der i mange år har været forbigået og trænger til en kærlig hånd. Investere mere i vores midtby, der i disse dage lider grumt under covid-19.

Kort sagt skal vi fremtidssikre Randers Kommune. Investere i os selv, så vi kan tiltrække flere borgere og tilbyde bedre velfærd. Får vi ikke vendt den negative befolkningsudvikling, så er pengene fra udligningsreformen hurtigt brugt og vi risikerer vi at stå med samme ustabile økonomi igen om få år – hvor vi er færre til at betale regningen.





Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Debat
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Debat
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Debat
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Debat
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Debat
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Debat
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder